Region H topper: Her kommer du hurtigst til speciallæge

Region Hovedstaden placerer sig bedst, når det drejer sig om ventetider til speciallæger.

Med en gennemsnitlig ventetid på 9,12 uger, placerer Region Hovedstaden sig som den region i Danmark, hvor ventetiden på en speciallæge er kortest.

Det viser en opgørelse, der er lavet af Ugebrevet A4.

Skal du for eksempel henvises til en hudlæge, skal du i Region Hovedstaden i gennemsnit vente 8,5 uger på en indkaldelse, mens borgere i Region Nordjylland må vente 23 uger på samme lægetjek.

Og også på andre områder, ser det godt ud, hvis man bor i Region Hovedstaden.

En tid hos en kirurg tager nemlig 2,3 uger at få i Region Hovedstaden og 17 uger i Region Syddanmark.

Flest speciallæger i Region Hovedstaden

Ifølge lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Henrik Brønnum-Hansen, findes en del af forklaringen i, at der er en overbefolkning af speciallæger i Nordsjælland.

Han henviser til tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at næsten en tredjedel af alle landets speciallæger i 2010 havde etableret sig i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm,  og på Frederiksberg og Østerbro - alle kommuner og og bydele i Region Hovedstaden.

Lektoren forklarer desuden, at problemet ikke er isoleret til speciallæger:

- Vi kender også problemstillingen fra alment praktiserende læger. Det er næsten ikke til at finde alment praktiserende læger, som vil etablere sig på Lolland-Falster eller i andre yderområder, siger han til Ugebrevet A4.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik