Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

Region H har brugt 8 millioner på tomme sygetransporter

Region Hovedstaden kørte forgæves efter patienter til eller fra behandling 40.000 gange sidste år.

I visse tilfæde er det muligt at blive hentet og bragt af hospitalets sygetransport, hvis man ikke selv kan komme til og fra behandling for hospitalet.

Men sidste år kørte regionens chauffører forgæves efter patienter 40.000 gange. Det skriver DR P4 København.

Det er ofte helt banale misforståelser, der ligger bag.

Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der bliver brugt ressourcer på opgaver, der ikke tilfører nogen værdi. Det lyder også som et meget højt antal forgæves kørsler

Karin Friis Bach, Rad.V., fmd. Sundhedsudvalget Reg H.

- Det kan for eksempel være, at chaufføren bliver bedt om at hente patienten i et venteområde ved indgangen, og patienten stadig sidder oppe på afdelingen. Eller patienten kan være ude at tisse, når chaufføren kommer, siger budgetchef i Region Hovedstaden, Jette Sylow Rasmussen, til DR P4 København.

De mange forgæves transporter er spild af både tid og ressourcer, 

 lyder det fra Karin Friis Bach, Rad.V., der er formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

Læs også Hospitals-læger har stor gavn af deres kunstige kollega

- Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der bliver brugt ressourcer på opgaver, der ikke tilfører nogen værdi. Det lyder også som et meget højt antal forgæves kørsler, siger hun til DR P4 København.

Det er afdelingerne på hospitalerne, der bestiller sygetransport til patienterne i Region Hovedstaden. I Region Sjælland er det i stedet et centralt kørselskontorm der koordinerer direkte med patienterne.

Koordination af kørsler er jo ikke hospitalernes kernefunktion, og noget tyder på, at man kunne gøre det bedre ved at lægge opgaven ud til et centralt kørselskontor

Karin Friis Bach, Rad.V., fmd. Sundhedsudvalget Reg H.

I Region Sjælland bliver der kun kørt forgæves halvt så mange gange som i hovedstadsregionen, og derfor er der god grund til at kopiere modellen, mener formanden i Sundhedsudvalget.

- Koordination af kørsler er jo ikke hospitalernes kernefunktion, og noget tyder på, at man kunne gøre det bedre ved at lægge opgaven ud til et centralt kørselskontor.

Region Hovedstaden havde sidste år 677.000 køreture med patienter, der skulle til eller fra behandling på hospitalet.

Politikerne vedtog allerede sidste år, at der skulle spares 10 millioner kroner på sygetransporter. 

Læs også Hospital i økonomiske problemer: Julefrokosten er aflyst