Regeringen vil sikre flypassagerer mod konkurs

Danske turister, der selv køber flybillet og finder hotel, skal nu sikres lige så godt som folk på pakkerejse, skriver Politiken.dk/tjek.

Det er mange år siden, at charterbranchen og
pakkerejserne sad tungt på danske turister. I dag vælger mange
selv at strikke ferien sammen af en billig flybillet og et hotel
fundet på nettet.

Og de nye rejseformer kræver en modernisering af reglerne for
dækning i tilfælde af konkurs, mener økonomi- og
erhvervsminister Lene Espersen (K) - med flyselskabet Sterlings
krak i frisk erindring.

Her har tusindvis af kunder tabt deres penge, fordi det i dag
kun er forbrugere, som har købt en pakkerejse, der er sikret
økonomisk gennem Rejsegarantifonden.

»Der er behov for at udvide de gældende regler om
rejsegaranti, så de passer til danskernes rejsemønstre. Jeg vil
derfor fremsætte et lovforslag i denne folketingssamling, der
tager højde for, at forbrugerne i dag ofte selv sammensætter
deres ferie ved at købe flybilletten og hotellet hver for sig«,
siger ministeren.

Hun vil derfor i morgen indkalde forbruger- og
erhvervsordførerne fra Folketingets partier til et møde.
»Her kal vi drøfte de forskellige muligheder for at skrue en
ny ordning sammen«, siger Lene Espersen.

Der er allerede fælles EU-regler på vej på området, men der
kommer tidligst et udspil i 2010. Derfor er der efter
ministerens mening brug for særlige danske regler i
mellemtiden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik