Regeringen vil opruste politiindsats i udsatte boligområder

Justitsminister Morten Bødskov hvæsser værdikniven i forhold til unge kriminelle og utilpassede i de udsatte boligområder.

Når han i næste uge går i gang med drøftelser med partierne om et kommende politiforlig, vil han spille ud med flere betjente med langt højere grad af selvbestemmelse i de udsatte boligområder, oplyser Radio24syv.

Med selvbestemmelse menes, at nærpolitiet hurtigere kan rykke ud og tilkalde forstærkning, hvis der er behov for det.

- Politiet gennemgår nu en modernisering og en konsekvens er, at vi kan frigøre resurser til, at politiet kan få mere rum, altså penge og midler, til at være i de her områder. Det vil være vigtigt for regeringen, at det kan lade sig gøre. For vi ved jo, at hvis politiet er til stede i boligområder med problemer, hjælper det til at sikre trygheden og til at løse de problemer, der er, med umulige unge, siger justitsministeren til Radio24syv.

Pengene skal findes inden for politiets egne rækker, hvor man godt kan effektivisere langt mere, mener justitsministeren.

Hvor stort et beløb, der bør afsættes, vil Morten Bødskov ikke komme ind på.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik