- Umiddelbart opfatter jeg det positivt.
Sådan siger formanden for Søborg Sø Landvindingslaug, Kaare Larsen, i en kommentar til, at den nye trekløverregering vil genoprette Søborg Sø i Nordsjælland.
Planerne står omtalt i regeringsgrundlaget på side 77.
Søborg Sø, som blev tørlagt i slutningen af 1800-tallet, var dengang Danmarks fjerde største.
Planerne om at gøre det 600 hektar store område til sø igen omfatter mere end 60 lodsejere.
Lodsejererne har da også selv i fire år arbejdet på en lignende plan, fortæller Kaare Larsen.
Det skyldes blandt andet, at planerne om at genskabe søen med jævne mellemrum dukker op fra politisk hold. Det gør at mange lodsejere føler sig stavnsbundet, når de skal sælge, fordi ikke kan fortælle en mulig køber, hvornår der sker noget med området, forklarer Kaare Larsen til TV 2 Lorry.
Ifølge regeringens planer skal genopretningen ske ad frivillighedens vej. Lodsejerne skal ikke tvinges .
Netop den fremgangsmåde er ifølge Kaare Larsen da også også nødvendig, hvis fonde skal have lyst til at gå ind i projektet, som han mener let løber op i 80-100 millioner kroner.
Årsagen til, at det er så dyrt, er blandt andet, at en række ejendomme skal købes helt op, mens andre ejendomme skal sikres mod vandet.
Desuden skal mange lodsejere kompenseres, så de kan købe ny landbrugsjord. Men det er mange af dem til gengæld heller ikke afvisende over for, da jorden sætter sig og derfor bliver sværere og sværere at holde tør.
Der er følelser i klemme i sådan et område. Mange er måske fjerde eller femte generation, der har boet i området.
Selv om et overvejende flertal blandt lodsejerne i Søborg Sø Landvindingslaug ifølge Kaare Larsen er posítive over for ideen om at genskabe søen, er det samtidig også et emne, som berører mange mennesker.
- Der er følelser i klemme i sådan et område. Mange er måske fjerde eller femte generation, der har boet i området, siger han.
