Regeringen har fjernet 10 mia. kr. fra lejerne

Fonden er oprettet ved lov i 1967, og det giver Folketinget mulighed for at råde over dens overordnede dispositioner. Det skriver Information.
Formand for Landsbyggefonden og direktør for det
almene boligselskab KAB, Jesper Nygård, mener, det er
»fuldstændig uretfærdigt« at tage af lejernes opsparing.»Man har
brugt af Landsbyggefondens midler - ikke på at bygge flere
boliger - men på at reducere statens bidrag,« siger han til
Information.Christian Høgsbro, der er direktør for den almene
boligforening AAB er enig og kalder det en »skandale«.»Det er
lejernes penge. Jeg forstår simpelthen ikke, at man pålægger
Landsbyggefonden de udgifter, som staten skal stå for,« siger
han.Siden 2002 er lejernes penge gennem fonden gået fra at
betale nul til 25 procent af statens omkostninger for nybyggeri
af almene boliger. Allerede i 1990'erne blev det vedtaget, at
staten skulle bidrage med færre penge til vedligeholdelse af det
eksisterende byggeri.Professor i byudvikling ved Roskilde
Universitet John Andersen mener, at indgrebet svarer til at tage
penge ud af lejernes lommer.»Landsbyggefonden er lejernes
opsparing - deres friværdi,« siger han og tilføjer:»Det svarer
jo til, at man samlede ejerboligernes friværdi i en fond, og at
regeringen efterfølgende brugte pengene i fonden. Det er svært
at forestille sig regeringen lave et indgreb, hvor de besluttede
sig for, at 25 procent af den private sektorens friværdi skulle
bruges på energiprojekter. Også selvom formålet i sig selv er
nobelt nok.«Landsbyggefonden får blandt andet sine midler fra
huslejeindbetalinger i de almene boliger. Når lånet i en almen
boligejendom efterhånden betales ned, indbetales de overskydende
penge fra huslejerne til fonden, frem for at gå til en
nedsættelse af huslejen i ejendommen. Med udbetalingen af lån på
store dele af det ældre almennyttige boligbyggeri i 2020 kan
Landsbyggefonden derfor se frem til store milliardbeløb i
indtægter fra husleje. Og netop fondens udsigt til store
indtægter har gjort den interessant for regeringen, forklarer
Jesper Nygård.»Regeringen tager indtægterne 10 år før, de er
der. For at kunne få fat i de fremtidige indtægter låner staten
pengene til os, indtil vi kan betale dem tilbage med fremtidige
indtægter,« siger han og forklarer, at fonden på grund af
indgrebene vil have underskud frem til 2020.John Andersen mener,
at indgrebene i en tid med skattestop har været med til at
fjerne presset på statens udgifter.»Regeringen gør det, fordi
det er ekstremt fristende. Det er en måde at lette presset på
nogle af de offentlige investeringer,« siger han.Samme
konklusion drager Hans Skifter Andersen, der er seniorforsker
ved Statens Byggeforskningsinstitut, BFi.»Regeringen gør det kun
for at spare penge på finansloven. Men det er en kortsigtet
tankegang,« siger han.Landsbyggefondens direktør Gert Nielsen er
bekymret over de langsigtede konsekvenser af
indgrebene.»Regeringen gør det uden tilstrækkelig omtanke for,
at det skader en boligsektor, der har ganske store
vanskeligheder,« siger han og tilføjer: »Det går jo blandt andet
ud over de langsigtede muligheder vi har for at kunne få
tilstrækkelig attraktive boligområder, så vi kan bygge for en
lidt bredere kreds.«Jesper Nygård uddyber:»Hvis det var sådan,
at der ikke var et massivt behov internt i den almene sektor for
at renovere og modernisere den eksisterende boligmasse, så er
der en diskussion om, hvorvidt Landsbyggefonden skal være med
til at finansiere nybyggeriet. Men der er behov for et
kæmpemæssigt trecifret milliardbeløb for at gøre noget for
vedligeholdelses-, renoverings- og moderniseringsstanden i
sektoren.«John Andersen kan godt forstå, at den almene
boligsektors skuffelse.»Jeg kan godt forstå, at de føler sig
lidt snydt de seneste år, når de på den ene side varetager et
velfærdsmæssigt og boligsocialt ansvar for socialt udsatte og
samtidig tappes for penge,« siger han.Men det er
velfærdsminister Karen Jespersen helt uenig i:»Det er ikke
korrekt, at det er et enten/eller. De aftaler, der er lavet,
giver mulighed for et både/og. Der er således en årlig
investeringsramme på 2,4 milliarder kroner til renovering ved
siden af de midler, der er sat til nybyggeri. Støtten til
nybyggeriet er i øvrigt helt i overensstemmelse med formålet
for Landsbyggefonden. Dertil kommer de meget betydelige årlige
midler, som bruges til en forebyggende, boligsocial indsats i
almene områder,« skriver Karen Jespersen i en mail til
Information.