Regeringen siger nej til en kystfond, lyder det fra Esben Lunde Larsen. Foto: Scanpix

Regeringen afviser fond til kystsikring

En kystfond kun vil medføre mere bureaukrati. Borgere i kystkommuner bør vide, at det kan blive en dyr fornøjelse, lyder det fra Esben Lunde Larsen.

Det er grundejernes egen opgave at sikre sig, hvis de vil undgå at blive ramt, når vinterstormene buldrer ind mod de danske kyster, æder af skrænter og truer med stormflod.

Det vil stadig være den enkelte grundejer, som skal betale, og regeringen siger også nej til en kystfond.

 Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister

Det fastslår miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som ikke har i sinde at fravige princippet.

Debatten om, hvem der skal dække det stigende behov for kystsikring økonomisk, er blusset op igen ikke mindst efter stormfloden den 4. januar.

Både Enhedslisten og Alternativet har foreslået en national fond, og samme holdning har KL.

Læs også Stormflod i Køge sprænger 24-årig rekord: Steg med over halvanden meter

Men i et interview med avisen Kommunen afviser ministeren.

- Jeg har sat gang i et hurtigtarbejdende udvalg, som blandt andet fordomsfrit skal kigge på finansieringsmodeller og være klar inden sommerferien. Men det vil stadig være den enkelte grundejer, som skal betale, og regeringen siger også nej til en kystfond, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren mener, at sådan en fond kun vil medføre mere bureaukrati, og han tilføjer, at borgere, som bosætter sig i kystkommuner, bør være klar over, at det kan betyde udgifter til kystsikring.

Dermed er der lagt op til fortsat slagsmål om, hvordan de 75 danske kystkommuner bedst beskytter sig mod de stigende vandstande og erosionen ved særlig de nord- og vestvendte kyster.

Læs også Politikere står bag dige-hungrende borgere: "Bureaukrati står i vejen"

Dansk særstilling

Jeg har svært ved helt at forstå, at to kommuner ikke bare kan tale sammen.

Esben Lunde Larsen om statslig koordinering

Den danske regel om, at grundejeren selv betaler, står i modsætning til reglerne i blandt andet Tyskland, Holland og Storbritannien. Her er det først og fremmest staten, som bidrager for at sikre, at store værdier ikke går tabt. I Danmark er det kun beskyttelsen af Vestkysten, som er en statslig opgave.

Det kan aflæses økonomisk. Hvor et land som Holland med langt mindre kystlinje end Danmark årlig bruger omkring 2,4 milliarder kroner på at sikre mod erosion og stormflod, bruger den danske stat godt 100 millioner kroner.

Læs også Minister havde ingen penge med til sikring af Roskilde Fjord

Reglen om, at den enkelte grundejer selv skal sikre sig, gør det svært at få ordentligt skub i kystsikringen, siger Jørn Pedersen (V), som er formand for KL's teknik- og miljøudvalg.

- Der er behov for store og sammenhængende projekter, sådan som også Kystdirektoratet har påvist i sin rapport. Ellers flytter man bare problemet til naboen, eller vandet kommer bagom og udenom, som vi også har set det. Men de projekter forsinkes af slagsmål om betalingen og ansvarsfordelingen. Her ville en kystfond kunne lægge pengene ud, så et projekt, alle i øvrigt er enige om, kan komme i gang. Så må vi tage spørgsmålet om fordeling af betalingen efterhånden, siger Jørn Pedersen.

Læs også Beredskab efter stormflod: "Vi er presset til det yderste"

Større statslig koordinering

KL efterlyser også, at staten i langt højere grad påtager sig et ansvar for at prioritere, hvor og hvordan de nødvendige kystsikringer bliver udført. Her er ministeren mere positiv.

- Jeg har svært ved helt at forstå, at to kommuner ikke bare kan tale sammen, men hvis de har brug for det, vil staten gerne gennem Kystdirektoratet facilitere helhedsløsninger, hvis kommunerne efterspørger det, siger Esben Lunde Larsen.

En egentlig prioritering ønsker han derimod ikke gjort til en statslig opgave.

- Hvis en borger for egen regning ønsker at beskytte sin ejendom og det kan gøres kystteknisk forsvarligt, så skal borgeren have lov til det.