Reform sender børn mod privatskoler

En fjerdel af alle skolebørn i København går allerede i privatskole, og mange flere folkeskoleforældre overvejer at droppe det offentlige skoletilbud.

17 procent af forældre med nuværende eller kommende børn i Hovedstadens folkeskoler overvejer at flytte dem til en privatskole på grund af folkeskolereformen. Det viser en undersøgelse Epinion har foretaget for DR.

Ifølge tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole i København, Lise Egholm, så frygter forældrene, at det faglige niveau i folkeskolen er for dårligt.

- Det er jo ofte ressourcestærke forældre, der vælger privatskolen. Og det er jo fordi de er bange for, om der bliver tid nok til deres lille begavede barn, siger hun DR P4 København.

En af dem, der allerede har taget springet er Lone Leth. Efter seks år i folkeskolen rykkedede hun sin søn Jonathan til privatskole, fordi hun var utilfreds med fagligheden. Og det har hjulpet.

- Man forventer, at lærerne på privatskolen bliver stillet overfor større faglige krav. I folkeskolen fik han ikke lektier for, men nu har han lige fået nul fejl i 9. klasses læseprøve, siger hun til DR P4 København

Lise Egholm mener dog, at frygten for folkeskolen er uberettiget. Især når reformen bliver indført.

- Rent fagligt er skolereformen jo tænkt netop for at gøre det faglige niveau højere for alle børn, siger hun til DR P4 København.

Tal fra Københavns Kommune viser, at opbakningen til folkeskolen er størst i de små klasser, mens den falder jo ældre eleverne bliver - de siver til privatskolerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik