Redningstjenester om skybrud: "Det var ikke en af de dage, hvor vi sætter kryds i kalenderen"

Skybruddet buldrede, men langt de fleste kældre forblev tørre, lyder meldingen fra Falck, der ikke havde specielt travlt lørdag.

Både regn, hagl og blæst ramte for en kort bemærkning flere steder i Nordsjælland lørdag eftermiddag.

Årsagen var skybrud, og det i en kaliber, så målingerne ved Sjælsmark øst for Hillerød næsten nåede op på et dobbelt skybrud.

Billeder, som brugere har lagt op på TV 2 Lorrys Facebookside, viser, hvordan uvejret var meget lokalt og kun ramte nogle steder.

Hos redningstjenesterne i Nordsjælland lyder meldingerne dagen derpå da også, at lørdag ikke var en af de helt særlige dage. 

Hos Frederiksborg Brand og Redning falder meldingen lyn hurtigt og prompte:

- Vi rykkede slet ikke ud, siger den vagthavende operationschef til TV 2 Lorry søndag eftermiddag.

Hos Falck var der noget mere gang i butikken, og her blev både pumper og affugtere i massevis startet.

Særligt ét område i Nordsjælland var særligt ramt, lyder det fra kommunikationsdirektør hos Falck, Kaspar Bach Habersaat.

To veje kvitterede for mange udkørsler

quote Der var 18 udkørsler, som alle lød på vand i kælderen på de veje - og de kom alle sammen i løbet af to timer

Kaspar Bach Habersaat, Kommunikationsdirektør, Falck

- I Birkerød har vi haft nogle udkørsler. Det var særligt på vejene Søndervangen og Bregnerødvej, at vi fik anmeldelser om vand i kælderen, siger Kaspar Bach Habersaat til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Der var 18 udkørsler, som alle lød på vand i kælderen på de veje - og de kom alle sammen i løbet af to timer. 

Begge veje ligger tæt ved to søer i Birkerød, og ifølge kommunikationsdirektøren kan det være årsagen til, at det netop er herfra, der er blevet ringet.

quote Det er ikke en af de der mærkedage, hvor vi har sat et kryds i kaldenderen. Så slemt har det trods alt ikke været

Kaspar Bach Habersaat, Kommunikationsdirektør, Falck

- Vi kører ud med en pumpe, som kan fjerne vandet i kælderen. Og så tørrer vi op og sætter en affugter. Hvis der er en skade, som gør, at der fosser vand ind et sted, så dækker vi også den af, siger Kaspar Bach Habersaat, der dog slår fast, at dagen ikke var én af de helt begivenhedsrige dage.

- Det er ikke en af de der mærkedage, hvor vi har sat et kryds i kaldenderen. Så slemt har det trods alt ikke været, siger kommunikationsdirektøren til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik