Par fandt 75-årig lystfisker livløs i vandet

En livløs, ældre mand blev til formiddag fundet i vandet ved Veddelev ved Roskilde.

Opdateret kl. 11: 57

Den 75-årig mand fra Roskilde er død. Han druknede. Der er tale om lystfisker, hvis bil er fundet på P-plads nær findestedet. Politiet har ingen mistanke om en forbrydelse.

------------------

En ældre mand iført redningsvest er blevet fundet livløs i vandet ved Veddelev. Det meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.

Redningsmandskab forsøger fredag klokken elleve at redde manden op af vandet. 

På Twitter beder politiet folk om at give plads til redningsindsatsen.

- Der er sendt en redningshelikopter derud, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik meldingen klokken 10.33. 

- Et par der var ude at gå tur ved stranden, så manden iført redningsvest ude i vandet. Han lå omkring seks til ti meter fra kysten, fortæller  Martin Bjerregaard, til TV2 Lorry.

Parret benyttede strandalarmskiltet, der angiver, hvor på stranden man befinder sig, så de kunne give redningsmandskabet en nøjagtig placering, så redningsarbejdet kunne gå i gang. 

Klokken 11.25 fortalte politiet: 

- Vi er stadig på stedet, men jeg går ud fra, at helikopteren har fløjet manden væk derfra, siger Martin Bjerregaard til TV2 Lorry.

Manden er endnu ikke identificeret, og nu er politiet i gang med at finde frem til hans identitet.

- Vi har ingen meldinger om savnede personer eller om fartøjer, der er set drive rundt i fjorden. Vi har også kontaktet Nordsjællands Politi, men de har heller ingen anmeldelser om savnede personer, der kunne svare til den livløse mand, siger Martin Bjerregaard.  

Artiklen opdateres. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik