Rederi politianmeldt

Færgeselskabet HH-Ferries overtrådte indberetningspligten efter molesammenstød og er nu meldt til politiet.

Rederiet HH-Ferries blev mandag morgen meldt til politiet for at have overtrådt sin indberetningspligt efter sammenstødet med søndre mole i Helsingør færgehavn, søndag morgen, skriver Helsingør Dagblad.
Anmelderen er Søværnets Operative Kommando (SOK), som aldrig fik
melding om Mercandia VIII's sammenstød med molen, før vagtchefen
læste om det i en citereret artikel fra Helsingør Dagblad søndag
aften klokken 20.45. - Da vi læste om sammenstødet, henvendte vi
os til Søfartsstyrelsen, men de havde heller ikke fået nogen
indberetninger om sammenstødet fra færgerederiet, fortæller
stabsvagt Claus Wiinholt fra SOK til Helsingør Dagblad. Ifølge
stabschefen skal rederiet følge havmiljøloven indberette uheldet
inden for 30 minutter, så SOK hurtigt kan undersøge, om
påsejlingen har ført havforurening med sig. Det skete ikke, og
mandag morgen indgik en politianmeldelse af HH-Ferries til
Nordsjællands Politi. Det er nu op til ordensmagten at undersøge
sagen og i givet fald rejse sigtelser og inddrive bøden, som for
en hændelse som den, der indtraf søndag morgen, typisk ligger på
10.000 kroner. Den manglende orientering om molesammenstødet har
også fået Søfartsstyrelsen til at overveje hvilke sanktioner,
der skal sættes ind med over for rederiet. - HH-Ferries har i en
stuation som denne pligt til at orientere os. Rederiet
orienterede ganske vist klassificeringsselskabet Vesta i Norge,
men det er ikke nok - vi skulle også være orienteret, så vi
kunne have besigtiget skaderne, inden færgen fortsatte
sejladsen, fortæller synschef Svend Karstensen fra
Søfartsstyrelsen til Helsingør Dagblad. Først mandag morgen
kunne repræsentanter fra Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed tage
skaderne på Mercandia VIII i besigtelse. Der blev ikke fundet
anledning til at nedlægge forbud på færgens sejlads, som blev
genoptaget søndag aften efter midlertidige reparationer i
Helsingborg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik