53-årig stukket ned: Reddet af forbipasserende

Lørdag aften fandt forbipasserende en ilde tilredt mand i blodigt tøj.

Manden havde knivstik i maven og var faldet om på jorden på Traneagervej i Jægerspris i Nordsjælland. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Der blev straks tilkaldt en ambulance, og den 53-årige mand blev bragt til Rigshospitalet i København.

Han havde tidligere på aften været til fest, og politiet anholdt kort efter en anden af festens gæster og sigtede ham for drabsforsøg. Han er dog løsladt igen, da politiet ikke mener, han står bag knivstikkeriet. 

Knivstikkeriet har muligvis fundet sted på to forskellige adresser i Jægerspris. Begge steder er der fundet blodige spor, og politiets teknikere er her til formiddag forsat i gang med undersøgelser derude.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik