Paludan får forbud mod at demonstrere i Bagsværd

For tredje gang tirsdag har politiet forbudt den højreekstreme provokatør Rasmus Paludan at demonstrere.

Opdateret klokken 17.15: Efter Københavns Vestegns Politi har udstedt et forbud mod at demonstrere til Rasmus Paludan, har hadprædikanten startet en demonstration i Kongens Lyngby, som ligger i Nordsjællands Politis distrikt.

Hadprædikanten Rasmus Paludan får ikke lov til at afholde sin annoncerede demonstration i Bagsværd tirsdag eftermiddag.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at de har givet Paludan forbud mod at demonstrere.

- På baggrund af nye efterretninger har Københavns Vestegns Politi set sig nødsaget til at forbyde afholdelsen af Rasmus Paludans demonstration her til eftermiddag i Bagsværd, oplyser politikredsen på Twitter

Rasmus Paludan har et foreløbigt forbud mod at demonstrere i politikredsen det næste døgn.

- Vi følger løbende udviklingen, og vi har nu revurderet situationen således, at vi ikke længere mener, at demonstrationen kan gennemføres uden fare for den offentlige fred eller Rasmus Paludans sikkerhed, siger politiinspektør Mogens Lauridsen i en pressemeddelelse.

Tidligere tirsdag fik Paludan først forbud mod at demonstrere på Blågårds Plads på Nørrebro, hvor han havde planlagt et optrin.

Dette skete med begrundelsen, at en sådan "ville udgøre en fare for den offentlige fred."

Herefter annoncerede den racismedømte provokatør, at han ville dmonstrere nær en moské på Emblasgade på Østerbro.

Dette valgte Københavns Politi også at aflyse med samme begrundelse.

Også mandag nedlagde politiet på Vestegnen et forbud mod den racismedømte mand. Et planlagt arrangement i Albertslund blev ikke til noget.

Forklaringen fra politiet var, at der var risiko for den offentlige orden. Mange moddemonstranter var mødt op, og at stemningen var aggressiv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik