Rasende vognmænd: Betalingsbro koster os kassen

På den nye fjordforbindelse i Frederikssund må lastbiler ikke længere køre over den gratis Kronprins Frederiks Bro og bliver derfor tvunget til at betale broafgift.

Det bliver dyrt for de vognmænd, der holder til i Jægerspris, når den nye Kronprinsesse Marys Bro åbner i slutningen af 2019. 

Herefter må lastbiler over 3500 kg ikke længere benytte sig af den eksisterende gratis Kronprins Frederiks Bro, men bliver i stedet dirigeret over den nye fjordforbindelse, hvor de på grund af en vedtaget brugerbetaling, skal betale 41 kr per vej. 

Og for vognmand Erling Kristensen fra Stenager Transport i Skibby bliver det en omkostningsfuld fornøjelse. 

quote Samlet for de i alt seks biler jeg har, bliver det 400.000 kroner ekstra årligt

Erling Kristensen, Stenager Transport

- Samlet for de i alt seks biler jeg har, bliver det 400.000 kroner ekstra årligt, fortæller Erling Kristensen til TV2 Lorry. 

Udover den ekstra broafgift, kan vognmændene se frem til at betale for mere brændstof. Ruten over den nye bro er nemlig samlet set 14 kilometer længere end den tur, de kører i dag. 

- Vores konkurrenceevne bliver jo virkelig berørt, fordi vi skal betale x antal kroner, og det kan vi jo ikke fakturere vores kunder, fortæller vognmanden. 

 
 

Brugerbetaling gør det svært at drive forretning

Mere end 12.000 borgere har i dag tilmeldt sig Facebookgruppen 'Broafgift, nej tak', der kæmper for at få afskaffet brugerbetaling på blandt andet den nye fjordforbindelse. 

Blandt medlemmerne er det lokale socialdemokratiske byrådsmedlem Kenneth Jensen, der mener, at de nye regler kan blive en hindring for at drive en god forrretning for dem, der holder til i Jægerspris. 

 

- Det er egentlig en dobbelt beskatning, for de skal både betale for at køre over og de skal køre meget længere. Og det bliver jo en omkostning for dem - og for miljøet, fortæller byrådsmedlemmet. 

Vognmand Erling Kristensen kører dagligt med seks lastvogne over broen, og hans virksomhed er blot en af mere end 10 vognmandsfirmaer i området, der i fremtiden bliver påvirket af de ekstra afgifter. 

Og det har, ifølge ham, fået flere af vognmændene til revuderer, hvorvidt de i stedet skulle rykke virksomheden til en anden by.  

- Jeg hører at de overvejer ret kraftigt at flytte væk fra kommunen. Altså flytte deres forretning, for at spare de penge. 

Kronprinsesse Marys Bro forventes at åbne i løbet af de sidste måneder af 2019. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik