Raplegende optræder på Nørrebro til Distortion

Gadefestivalen har annonceret 24 nye navne. Heriblandt en legendarisk amerikansk rapper.

Han var med til at grundlægge en af halvfemsernes største og mest legendariske rapgrupper Wu-Tang Clan.

Nu kommer hiphop-sværvægteren Ghostface Killa så til København og rokker mikrofonen. Det gør han nærmere bestemt den 31. maj på spillestedet Rust på Nørrebro, hvor der afholdes Distortion Club.

Her ses Ghostface Killa under en koncert i New York sidste år.
Her ses Ghostface Killa under en koncert i New York sidste år.
Foto: Angela Weiss- Ritzau & Scanpix

Rapperen har tidligere spillet i Danmark sammen med resten af Wu-Tang Clan, blandt andet i 2015, da gruppen optrådte på Aarhus-festivalen Northside.

Ghostface Killah vendte selv tilbage til Danmark året efter, hvor han spillede en koncert på Pumpehuset. Koncerten varede dog kun sølle 34 minutter, og de danske anmeldere sablede den ned.

Bredt bagkatalog

Ghostface Killah - med det borgerlige navn Dennis Coles – har ellers et stort musikalsk bagkatalog med sig i bagagen.

Efter at han tog hul på solokarrieren i 1996 har han lavet stribevis af soloalbums. Men for mange dedikerede hiphop-fans står rapperens tid i gruppen Wu-Tang Clan nok som hans største musikalske bedrift.

Rapperen har tidligere spillet i Danmark sammen med resten af Wu-Tang Clan, blandt andet i 2015, da gruppen optrådte på Aarhus-festivalen Northside.
Rapperen har tidligere spillet i Danmark sammen med resten af Wu-Tang Clan, blandt andet i 2015, da gruppen optrådte på Aarhus-festivalen Northside.
Foto: Axel Schütt - Ritzau Scanpix

Gruppen består foruden Ghostface Killah af RZA, GZA, Method Man, Raekwon, Inspectah Deck, U-God, Masta Killa og Cappadonna. Tidligere var også Ol' Dirty Bastard med i gruppen, men han døde af en overdosis i 2004.

Udover Ghostface Killah har Distortion annonceret yderligere 23 navne – heriblandt den en tyske DJ Oliver Huntemann, som har som har lavet remixes for store 90’er-koryfæer såsom Underworld og Chemical Brothers.

DJ Oliver Huntemann vil ligeledes være en del af Distortion Club, mens 22 kunstnere er klar til Distortion Ø på Refshaleøen, blandt andre Erika de Casier og Acid Arab.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik