Foto: TV 2 Lorry

Rækkehuse risikerer at skulle renoveres - igen

Der er risiko for fugtproblemer med vindspærreplader i en renovering af over 500 rækkehuse i Albertslund. De såkaldte Mg0-plader suger fugt, i følge Byggeskadefondens rapport.

På 484 af de nyrenoverede rækkehuse de de problematiske Mg0-plader blevet brugt, fortæller BO-VEST i Albertslund til Lokalavisen.

Og boligselskabet venter på Byggeskadefondens rapport, der kommer til september. For den er afgørende for om pladerne helt skal pilles ned og renoveringen nærmest skal starte forfra.

Jesper Rasmussen, byggeudviklingschef i boligadministrationsselskabet BO-VEST, siger om problemet i Albertslund:

- 6. marts er en afgørende dato. Da meldte Byggeskadefonden for første gang ud, at man skulle tage højde for problemet, og siden har de fleste nybyggerier og renoveringer undladt at anvende pladerne. Hos BO-VEST stoppede vi også, og det betyder, at de sidste 60 rækkehuse ikke har MgO plader. Men resten af de nyrenoverede rækkehuse har desværre. Etagehusene har ikke - der er brugt en anden type plade.

Jesper Rasmussen understreger, at forholdende i konstruktionerne følges tæt af såvel Byggeskadefonden som totalentreprenøren. Indtil videre er der ikke konstateret skader på rækkehusene som følge af MgO-plader og dermed heller ikke konstateret skimmel der kunne skade indeklimaet og dermed beboernes sundhed.