Rækkehus brændte under uroligheder

Igen i aftes var der voldsom uo i boligområdet Askerød i Hundige. En større gruppe unge hærgede i løbet af aftenen gennem området, og flere steder blev der sat ild til containere og biler, skriver DAGBLADET Roskilde.

Politiet havde en massiv politistyrke i området, og selvom situationen var højspændt omkring en times tid, var situationen ved midnat igen under kontrol.I området ved Ægirs Kvarter blev der i løbet af aftenen sat ild til et rækkehus, og beboerne blev evakueret. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var branden dog ikke voldsom, og beboerne i området var ikke i livsfare på noget tidspunkt. Urolighederne var centreret omkring boligområdet Askerød og begyndte allerede klokken 22.15, hvor en gruppe unge fyrede raketter af i området. Det udviklede sig dog hurtigt, og inden længe var der også ild i flere containere og biler i området. I løbet af aftenen var der også meldinger om brand i Hundige Skole og ved Hundige Storcenter, men det viste sig at være en falske alarmer.Ifølge øjenvidner i området havde flere af de unge samlet kasteskyts, men ifølge politiet udgjorde de ikke en hindring for hverken deres eller brandvæsenets opgaver.- Vi har pumpet patruljer ind i området i løbet af aftenen, og det lader til at have haft en dæmpende effekt på de unge, lød det omkring midnat fra Midt- og Vestsjællands Politi. Da var der igen ro i området, men i løbet af natten stod flere patruljer og såkaldte taktiske reserver klar til at rykke ind, hvis urolighederne igen skulle udvikle sig.Der var i løbet af aftenen også flere brande i Ishøj-området. Uroen kommer efter flere dages uroligheder over hele landet, hvor der har været brand i gaden. Midt- og Vestsjællands Politi er i forhøjet beredskab hele weekenden på grund af de seneste dages uroligheder.- Vi holder forhøjet beredskab i hele weekenden for at imødegå eventuelle problemer, siger kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.Han opfordrer helt generelt borgerne til at ringe til politiet, så snart man oplever noget, der kunne være optræk til uroligheder. Kan politiet rykke hurtigt ud, er det håbet, at man kan undgå uroligheder ved simpelthen at forebygge dem.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik