02:04

1 af 2

Rådyr er flyttet ind hos familie

Hos familien Gyhrs i Tibirke har de fået sig et helt særligt kæledyr. Siden sommer har det lille rådyr Archimedes været en del af familien.

Rådyret Archimedes blev han fundet forslået i vejkanten - efterladt af sin mor .

"Han har fået mælk siden vi fandt ham, og vi regner med at han skal have mælk i et år", fortæller Camilla Gyhrs til TV 2 Lorry

Familien kalder rådyret Archimedes og da han blev fundet havde han så alvorlige bidskrammer i ansigtet, at rådyrlammet end ikke kunne åbne siden øjne. Siden er det vilde dyr vendt tilbage hver eftermiddag til familien Gyhrs.

Når Familien går tur følger rådyret med, og når de løber i haven løber den med. Selv familiens hunde har accepteret det lidt utraditionelle besøg.

"Den er del af familien nu. En unge som vores hund tager sig af", fortæller sønnen Rud Gyhrs.

Camilla Gyhrs arbejder til daglig som dyrlæge på en klinik i Helsinge.

Men selv for en professionel, kan et rådyrlam være en udfordring.

"Jeg ved, hvordan man tager sig af et lam eller et gedekid, og det er jo samme kategori", fortæller hun til TV 2 Lorry.