Racerløb: Her er der spærret for trafik

I weekenden fylder historiske biler området ved Bellahøj under det årlige Copenhagen Historic Grand Prix. Men allerede nu er der spærret flere steder.

Den 5. og 6. august bliver der afholdt Copenhagen Historic Grand Prix, men allerede nu skal bilister være opmærksomme på afspærringer. 

Det årlige racerløb på Bellahøj vil i de kommende dage spærre Frederikssundsvejstunnelen ind mod København. Tunnelen bliver spærret i dag klokken 18.00 og frem til mandag morgen klokken 05.00.

Bilister skal derfor finde alternative ruter. 

Kort over afspærringer.
Kort over afspærringer.
Foto: Copenhagen Historic Grand Prix

Hulgårdsvej bliver lukket mellem Borups Allé og Vognborgvej torsdag klokken 10.00 og til mandag klokken 05.00.

Bellahøjvej er lukket i begge retninger mellem Frederikssundsvej og Ved Bellahøj Syd. Det gælder mellem onsdag d. 2. og frem til onsdag d. 9. august klokken 06.00.

Hvidkildevej er lukket i begge retninger mellem Bellahøjvej og Genforeningspladsen fra onsdag og til tirsdag d. 8. august klokken 06.00.

Frederikssundsvej og rampen ned til Borups Allé lukkes, der hvor den indadgående tunnel kommer op fra torsdag klokken 01.00 og frem til mandag klokken 05.00.

Fredag klokken 01.00 lukkes Borups Allé-rampen i uadgående retning. Det gælder indtil mandag kl. 05.00.  

Du kan se et stort kort over afspærringerne her. 

Det er fjerde gang, Copenhagen Historic Grand Prix bliver afholdt ved Bellahøj Park.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik