Rådne vinduer og løse mursten: Skole er helt til rotterne

Københavnske politikere har netop afsat 800 millioner kroner til renovering af byens skoler. Og det er bestemt også tiltrængt.

Det burde nok være gjort for længe siden - men nu er der endelig sat millioner af til at renovere københavns mest forfaldne skoler.

Mange skoler i København er særdeles nedslidte efter mange års brug - og bunkevis af lappeløsninger.
Derfor var det kærkomne over 800 millioner kroner, som politikerne i gårsdagens budgetforlig afsatte til renovering og vedligeholdelse af kommunens skoler. 

En stor del af de penge går til Hyltebjerg Skole i Vanløse - for her har pedellerne nok at lave. Næsten hver dag er fyldt med små katastrofer. 

- Så sent som i går gik der endnu engang hul på et vandrør. Så der væltede vand ned i vores computere, fortæller Lena Drasbeck, teknisk ejendomsleder til TV 2 Lorry. 

Skolen blev bygget for 60 år siden og har igennem rigtig mange år været lidt af et håndværkertilbud.

Mursten falder ud og regnvand trænger ind af vinduerne

- Her falder murstene ud af væggene og der er heller ikke noget isolering at komme efter.

Og i kælderen ser det endnu værre ud. 

- Når det regner løber vandet ned af indervæggene.

Skolens lærere og forældre har længe sukket efter hjælp fra politikerne i København. En hjælp som kom i går, da en enig borgerrepræsentation valgte at afsatte 800 millioner kroner til renovering af 10 kommuneskoler.

Næsten en tredjedel af beløbet gik til Hyltebjerg skole

Hyltebjerg Skole skal dog ikke renoveres. Den skal rives ned, bygges op på ny og sammelægges med Vanløse Skole.

Så rådne er nogle af vinduerne på Hyltebjerg Skolen i Vanløse. Faktisk er det ikke længere muligt at sætte nyt glas i. 
Så rådne er nogle af vinduerne på Hyltebjerg Skolen i Vanløse. Faktisk er det ikke længere muligt at sætte nyt glas i. 
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det vi har fået 260 millioner kroner til, er at skabe en ny sammenhængende skole med et rekreativt området for hele lokalområdet,  forklarer Kaj Flint Pedersen, der er skoleleder. 

Forældrene er også begejstret for de nye planer

- Det er glædeligt at se at man politisk har vist vilje til at prioritere de mange nedslidte skole. Det er jo ikke kun vores skole, som får glæde af det budgetforlig, der blev indgået i går. Det er udfra et forældreperspektiv, et rigtig glædeligt forlig, lyder det fra Else Marie Skjærbæk Nygaard, der er formand for skolebestyrelsen.

Den nye skole står først færdig i 2021. Så i mellemtiden må eleverne overleve nogle år endnu i den faldefærdige skole.

Skolen burde i følge Lena Drasbeck være blevet renoveret for mange år siden, men hun er glad for at der endelig sker noget.

Det bliver dejlig med en ny skole. Så vi kan starte forfra og skabe de rigtige rammer for børnene. For det er klart, når man står med en skole som denne her, så passer børnene heller ikke ordentligt på den.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik