Erhvervskvinde og bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater Stine Bosse er en af de mange, der har ændret sit profilbillede på Facebook efter terrorangrebet i Paris.

Rådgiver håner profilbilleder efter terror

Det er smagløst og hyklerisk at skifte sit profilbillede på Facebook efter terrorangrebet i Paris, mener kommunikationsrådgiver.

'ISIS har ringet. De har ændret alle deres terrorplaner, efter danskerne hele dagen har skiftet deres Facebook-profilbilleder til et motiv med det franske flag. Tak!'

Sådan var ordlyden i et offentligt opslag på Facebook lørdag - dagen efter terrorangrebet i Paris, hvor 129 mennesker mistede livet og 300 blev sårede.

Afsenderen var kommunikationsrådgiver Anne Kirstine Cramon, der bor og arbejder i København.

Flere kommenterede på opslaget, blandt andre erhvervskvinde Anna Thygesen, der selv havde ændret sit Facebook-billede efter terrorangrebet i Paris.

'For mig handler det ikke om, at jeg tror, jeg gør noget, det handler om at kondolere og intet andet, ligesom det gjorde i går, da jeg cyklede forbi den Franske Ambassade med et lille bundt tulipaner. Ved ikke om du mener, at det at påpege andre menneskers påståede hykleri på den ironiske måde batter noget', skrev Anna Thygesen.

Til det svarede Anne Kirstine Cramon: 'Jeg mener da, at det batter noget at påpege, hvor hyklerisk det er. Ellers ville jeg ikke gøre det (...) det er smagløst at begynde at skifte dit profilbillede, bare fordi Facebook giver dig muligheden for det. Hvad flytter du med det? Ikke en skid.'

Opslaget og de efterfølgende kommentarer fra Anne Kirstine Cramon fik flere til at kritisere kommunikationsrådgiveren.

'Sjov retorik og arrogant holdning, du har (...) Dette var dumt og unødigt overlegent skrevet. Ligesom din retorik i dine svar i trådene', lød det blandt andet.

TV 2 Lorry har mandag formiddag været i kontakt med Anne Kirstine Cramon.

Hvorfor kommenterer du på, at mange folk har ændret deres profilbillede efter terrorangrebet i Paris?

- Jeg kommenterer på, at folk ændrer det, for at få folk til at tænke lidt mere over, om det hjælper noget at skifte profilbillede, og hvorfor folk gør det. I mit feed har jeg set mennesker, som aldrig nogen sinde har taget et standpunkt i nogen retning, der pludselig har markeret sig ved at skifte profilbillede. Facebook giver dig muligheden for at gøre det ved et enkelt klik, så det er en nem måde at føle, at man gør noget. Problemet er bare, at du ikke gør noget. Du giver ikke noget af din tid. Du ofrer ikke din medfølelse. Du donerer ikke nogen penge. Det eneste, du siger ved at ændre dit profilbillede er at sige: "Glem ikke mig i dag. Se mig. Jeg er er her også. Se lige, hvor selvopofrende JEG er."

Hvordan har reaktionen på din Facebook-opdatering været?

- Der har været rigtig mange reaktioner. Mange er enige, og mange er uenige. Det, som jeg er mest overrasket over, er de beskeder, der har været i min indbakke fra folk, der gerne vil tilkendegive, at de synes, det er befriende, at nogen tager bladet fra munden, og at de er helt enige med mig, men som ikke tør 'like' eller kommentere på det, fordi emnet netop er så betændt og fordi, det kan være svært at gå imod strømmen, selvom man faktisk har lyst til at markere sig.

Du håner folk, der viser sympati med ofrene i Frankrig, dagen efter terrorangrebet. Synes du ikke selv, det er temmelig køligt?

- Jeg håner ikke nogen. Jeg synes omvendt, det er en hån over for en meget rædselsfuld terrorhandling, at man tror, at man kan flytte noget ved at skifte det mest fremtrædende symbol på dit eget ego på Facebook: dit profilbillede. Jeg stiller bare spørgsmålstegn ved hvilket behov, man tilfredsstiller. Mit gæt er, at det er ens eget. Man kan vise sin sympati med profilbilleder, #prayforparis-hashtags, franske hotdogs og Astrid Lindgren-citater, men hvad med at tale lidt om, hvordan man kommer terror til livs i stedet? Det er da langt mere konstruktivt.

Kan du selv se, at det kan virke usympatisk med sarkasme og kritik dagen efter et blodigt terrorangreb?

- Det er da altid relevant at forholde sig kritisk over for verden. Der hersker generelt en forestilling om at vi kan løse alverdens problemer med fællesskabsfølelse. Det er noget, som folk luller sig ind for at føle sig trygge. At vi bare skal tage vores fællesskabsfølelse med til Syrien, og så vil ISIS ryste i bukserne. Det vil jeg gerne anfægte, og det tror jeg på har en værdi. Jeg vil gerne opfordre folk til at tænke over, at der er tale om nogen meget voldsomme terrorhandlinger, vi er vidne til - og så hjælper et profilbilled-skifte uden handling bag bare ikke. Men det tilfredsstiller dit eget behov for at føle, at du gør noget. Der mener jeg, at det er bedre rent faktisk at gøre noget.

At ændre sit profilbillede er jo en gestus, ligesom det er en gestus, hvis man tager ind og lægger blomster foran den franske ambassade i København. Er det også hyklerisk, hvis man tager ind og lægger en buket blomster foran ambassaden?

- Er at ændre et profilbillede en gestus? Den eneste, som det er en gestus over for, er jo en selv. Hvis der er nogen, der bilder sig selv ind, at deres profilbillede interesserer andre end dem selv, vil jeg råde dem til at få fingeren ud af din navle og måske se lidt mere ud mod verden (...) For mig personligt er blomster ved ambassaden eller et licensbetalt underholdningsshow, hvor den ikke får for lidt på følelsespornoknappen ikke et konstruktivt indlæg i en situation, der rent faktisk handler om andre menneskers liv og om krig mod nogen af verdens største slyngler.

Hvad vil du opnå med dit opslag?

At opfordre til, at folk tænker sig lidt om, og måske også overvejer lidt over, hvad det er for en mekanisme i dem selv, der går i gang, når sådan noget som de forfærdelige terrorhandlinger i Paris sker - og om der er andre, mere konstruktive måder, man kan gå til sagen - frem for at lulle sig ind i, at man har gjort noget, fordi Facebook stiller et redskab, hvor du kan skifte dit profilbillede til rådighed.

Gør du selv noget konstruktivt i relation til angrebet i Paris?

- Jeg tager debatten. Medierne har ikke lavet andet end at holde mikrofon for politikerne hele weekenden, så de kan fortælle om deres følelser - hvad de føler, og hvor følelsesmæssigt påvirkede de er. Hvad hjælper det? Der vil jeg hellere opfordre til, at vi drejer diskursen over mod, hvordan vi kan handle - istedet for hele tiden at koncentere os om, hvad vi føler.

Anne Kirstine Cramon er uddannet cand. mag. i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet. Hun arbejder i dag som seniorkonsulent ved et kommunikationsbureau i København.