R-borgmester: Kvinder og mænd har lige adgang til moskéer

Den radikale integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, vil bygge en stormoské i København med plads til alle. Men hun vil ikke stille krav til, hvad der foregår i moskéen.

- Den moské, jeg støtter, er en moské for alle. Det er ikke en moské, som udelukker nogen, sagde hun torsdag i Debatten på DR2, og vært Clement Kjersgaard fulgte op.

- Hvordan skal det fungere - kvinder skal have adgang til moskéen?

Allerslev: Det har de jo også? Det er jo sådan... Altså, jeg vil jo ikke diktere, hvor de skal sidde, og hvor de ikke skal sidde.

Clement: Du vil ikke give kvinder adgang til moskéen på lige fod med mænd?

Allerslev: De har jo lige adgang. De sidder jo bare et andet sted.

Clement: Men du vil ikke lade dem sidde, hvor mændene sidder?

Allerslev: Jeg skal jo ikke diktere, hvad der foregår i moskeen. Betingelsen for min støtte har været, at det er en moské i en dansk kontekst med uafhængig bestyrelse og ubetingede donationer, lød det fra Allerslev.

S-politiker: Moskéen skal også være for homoseksuelle

Forslaget om en stormoské bakkes op af Muslimernes Fællesråd og flere privatpersoner, heriblandt tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og forfatter Benny Andersen.

Men ifølge Anna Mee Allerslevs kollega i Københavns Borgerrepræsentation, socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, mangler forslagsstillerne mod til at udfordre muslimske dogmer.

- Jeg synes, man skulle tage fat, hvor det gør mest ondt og se, om man kunne lave en moske, hvor homoseksuelle var velkomne og for eksempel kunne blive viet. Det er rigtigt svært for muslimer. Det ville være modigt, hvis man turde tage den kamp, sagde Lars Aslan Rasmussen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik