Puttefesten dagen derpå: "Det største problem var hveps"

Den omdiskuterede fest for gymnasieelever i Ulvedalene gik stille og roligt for sig. I dag hjælper elever fra Ingrid Jespersens gymnasium med at rydde op.

Traditionen tro forvandlede omkring 8000 gymnasieelever Ulvedalene i Klampenborg til en stor festplads i fredags. 

De senere år har festen mødt stor kritik for at efterlade store bunker af skrald og for at opfordre til uhæmmet druk. I år fortæller flere samarbejdspartnere, der var til stede under festen, at årets puttefest overordnet er gået godt. 

Ifølge vagtchef hos Nordsjællands Politi, Christian Kobbernagel har der været tre overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og en enkelt voldssag i forbindelse med arrangementet: 

- Alt i alt er det gået godt. Overordnet har det været et godt arrangementet, der er gået relativt stille for sig set med politiets øjne, selvfølgelig holdt op mod, at der er en voldssag. Men der vil altid være lidt, når så mange mennesker samles, siger han. 

Godt samarbejde

Natteravnene, der også var tilstede under gårsdagens festligheder, beretter også om en rolig aften under omstændighederne. De peger, ligesom Nordsjællands Politi, på et godt samarbejde på tværs af organisationer og de unge, som årsag til, at festen ikke løb løbsk: 

- Vi havde et glimrende samarbejde med politi og Røde Kors. Det er vores opfattelse, at vi har haft en 150 unge igennem vores baser, hvor langt de fleste kom, fordi de havde drukket lidt for meget eller trådt i glasskår. Det største problem var faktisk hvepsene, siger Claus Staunstrup Nilsson, chef for Natteravnene, der selv var i Ulvedalene i går.

Under festen fik Natteravnene delt omkring tre tons vand ud til de tørstige gymnasieelever. Festen varede ifølge Claus Staunstrup Nilsson indtil omkring 23:30, hvorefter de unge forlod festen. 

Sådan så det ud sidste år, da TV 2 Lorry besøgte puttefesten

Pladsen er helt ren i morgen

Dagen derpå lyder det fra skovfoged, Steen Bjarke Hansen, at omkring tyve elever fra Ingrid Jespersen Gymnasium lørdag morgen og formiddag har gjort et stort stykke arbejde i at fjerne skraldet fra puttefesten, men at der hverken er mere eller mindre skrald end sidste år: 

- Det ser super hyggeligt ud. Der løber tyve unge fra Ingrid Jespersens Gymnasium og hjælper til. Der er lidt glasskår og lidt skrald spredt, så det er, som det plejer, siger Steen Bjarke Hansen. 

Han peger samtidig på, at samarbejdet i år har været helt formidabelt, og regner med at pladsen allerede i eftermiddag vil se godt ud - i morgen er det ikke til at se, de har været der, fortæller han: 

- Vi er super tilfredse med samarbejdet. Det var som det skulle være. Når man kommer i morgen kan man ikke se det nævneværdigt. Der skal lyde en stor tak til eleverne fra Ingrid Jespersen, som viser stjernegod stil ved at komme og rydde op

Det er ikke første gang eleverne fra Ingrid Jespersen Gymnasium hjælper til. Sidste år, så det sådan her ud, da de mødte op for at rydde op: 

Skal den traditionsrige gymnasiefest i Dyrehaven forbydes? Det mener Mette Abildgaard fra De Konservative. Eleverne selv, har en anden løsning på den manglende oprydning

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik