Trine Mathiassen sætter den hvide næseklemme på og tager en ordentlig mundfuld luft.
Kort efter beder sygeplejerske Sophie Bolton hende om at puste godt ud i mundstykket på maskinen på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
- Bliv ved. Pust, pust, puuust. Og når du ikke kan mere, trækker du vejret rigtig dybt ind. Og bare stop og tag næseklemmen af, lyder anvisningen fra sygeplejersken, der også fortæller om meningen med maskinen:
- Vi har målt, hvor meget luft hun har. Og hvor godt - og hvor kraftigt - hun puster det ud.
Jeg har stadig slimdannelse og er stadig træt. Og jeg har nogle fysiske smerter i min hals, og min smags- og lugtesans er heller ikke tilbage.
900 patienter henvist til hospitaler
Vi er på en af Region Hovedstadens senfølgeklinikker. Sådan en finder man på alle regionens akuthospitaler.
De åbnede officielt den 1. januar, men sammenlagt har hospitalerne i Region Hovedstaden fået omkring 900 henvisninger om patienter med senfølger efter covid-19 siden pandemiens begyndelse.
Døjet med senfølger i næsten et år
En af patienterne er Trine Mathiassen. Hun fik konstateret covid-19 tilbage i marts sidste år, og hun slap af med sygdommen tre uger senere.
Troede hun.
For efterfølgende har hun døjet med senfølger. Sådan har det været i snart et helt år.
- Jeg har stadig slimdannelse og er stadig træt. Og jeg har nogle fysiske smerter i min hals, og min smags- og lugtesans er heller ikke tilbage, fortæller Trine Mathiassen, som dog er vendt tilbage til sit arbejde i psykiatrien.
Fem procent bliver henvist
De fleste patienter, der har været syge med covid-19, får milde symptomer og bliver raske i løbet af to til tre uger uden behandling. Men en lille gruppe på omkring fem procent er så hårdt ramt bagefter af svære og langvarige senfølger, at de har behov for ekstra hjælp og udredning for at komme tilbage til en normal hverdag.
Det fortæller afdelingslæge Stine Johnsen fra Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
- Det står ret klart nu, hvad det er for nogle typer senfølger, vi ser. Det er typisk træthed. Og folk har svært ved at komme tilbage til det, som de kunne før. Nogle er ikke engang kommet tilbage til deres arbejde, og nogle kan måske ikke træne som før, fortæller lægen og fortsætter:
- Her på Lungemedicinsk Afdeling tilbyder vi primært en evaluering af luftvejene, fordi det er der, sygdommen starter. Men derfor kan det godt give komplikationer andre steder også.
Ud over lungetesten kan patienterne også få hjælp fra en fysioterapeut på senfølgeklinikken.
Trine Mathiassen er glad for, at hun blev henvist til en senfølgeklinik, hvor hun kunne få hjælp og svar ét sted. Og nu håber hun på snart at slippe af med senfølgerne.
- Jeg håber, at formen kommer tilbage, og at jeg får min energi tilbage, som den var før.
