Psykisk syg mand fængslet efter politiskud

En 28-årig mand er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, efter at han i går gik amok ved en psykiatrisk skadestue og endte med at blive skudt.

En 28-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger efter en dramatisk skudepisode fredag eftermiddag ved Psykiatrisk Center i Ballerup.

Det oplyser Københavns Vestegns Politis anklagemyndighed på Twitter.

Den 28-årige blev skudt af politiet i forbindelse med, at han blev forsøgt anholdt. Den 28-årige blev ramt i overkroppen, men er uden for livsfare.

Gik amok med en stor sten

Ifølge sigtelsen gik manden amok med en stor sten og smadrede flere vinduer. Personalet på Psykiatrisk Center tilkaldte derfor politiet og skjulte sig for manden.

- Da patruljen når frem, råber betjentene ham an. Han kaster stenen mod dem, og det ender med, at han bliver skudt, siger anklager Morten Frederiksen fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Ifølge sigtelsen gik manden amok med en stor sten og smadrede flere vinduer.
Ifølge sigtelsen gik manden amok med en stor sten og smadrede flere vinduer.
Foto: Local Eyes

Den 28-årige er fængslet for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, der handler om vold eller trussel om vold mod tjenestemand, og for paragraf 245, der handler om grov vold.

Lørdagens grundlovsforhør foregik in absentia, hvilket betyder, at den sigtede ikke var til stede under retsmødet. Ifølge anklager Morten Frederiksen skyldes det, at den 28-årige var for syg til at møde – ikke på grund af at han var blevet skudt, men på grund af hans psykiske tilstand.

 
 
Foto: Local Eyes

DUP undersøger sagen 

Dommeren valgte derfor at varetægtsfængsle manden i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han vil dog på et tidspunkt, når han er blevet frisk igen, blive fremstillet for en dommer, så han har mulighed for at give sin version af sagen, skriver Ritzau.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, blev fredag eftermiddag rutinemæssigt underrettet om episoden. DUP har iværksat en nærmere undersøgelse af episoden og sendt efterforskere til stedet.

Ved afslutningen på DUP’s undersøgelse sendes en redegørelse til statsadvokaten. Her træffes en juridisk beslutning om, hvad der skal ske.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik