En stikprøve fra P4 København viser, at mange gymnasier bryde klasseloftet. Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Propfyldte klasser: Mange har alt for mange elever

Selvom der kun må være 28 elever i en klasse, så bryder flere gymnasier reglerne, viser stikprøve.

Støj, mindre opmærksomhed fra lærerne og et dårligt indeklima.

Skoleklasser med for mange elever kan gå ud over kvaliteten og fagligheden.

Hvis du har en rigtig stor klasse, så er der mindre fokus på hver enkelte elev

Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i København.

Alligevel viser en stikprøve, som P4 København har lavet, at 24 ud af 60 gymnasier i hovedstadsområdet har en eller flere årgange med mere end 28 elever i gennemsnit pr. klasse, og dermed bryder klasseloftet.

Og det kan få store konsekvenser, siger Malte Sauerland-Paulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i København.

- Hvis du har en rigtig stor klasse, så er der mindre fokus på hver enkelte elev, og det betyder, at man kan få svært ved gennemføre sin uddannelse, siger han til DR P4 København.

Han mener, at gymnasierne er for fokuseret på at få mange elever igennem systemet.

- Gymnasierne er selvejende institutioner, og de skal sørge for at ramme den økonomiske bundlinje, fordi de ikke længere får bevilliget penge som tidligere. Derfor er det vigtigt for dem at få så mange elever igennem, og det mister man faglighed på, siger Malte Sauerland-Paulsen til DR P4 København.

Ikke til at forudse

Men den forklaring holder ikke helt, mener Kirsten Flagstad, rektor på H.C Ørsted Gymnasiet i Ballerup.

Her har årgangen på 1.g et gennemsnit på lige under 30 elever pr. klasse, og det er på grund af elever, der kommer til sent, går årgangen om, eller er tilflyttere, siger Kirsten Flagstad.

- Vi har jo en forpligtelse, der er større end at overholde et klasseloft. Vi skal nemlig få en så stor del af en ungdomsårgang til at tage en uddannelse, og det vurderer vi, at vi gør bedst ved at fylde ekstra elever i klasserne, siger hun.

Kirsten Flagstad mener, at klasseloftet er en god idé, men det er ikke altid antallet af elever i klassen, der afgør kvaliteten af undervisningen.

- Der er klasser med 30 elever som fungerer fint, og så er der klasser med 28 elever, hvor det er svære at få til at fungere. Derfor er skolerne bedst til at vurdere elevtallet, siger hun.

Færre penge, flere elever 

Hos lærerne kommer stikprøven ikke som en overraskelse.

Ifølge Annette Nordstrøm Hansen, formand Gymnasieskolernes Lærerforening, så er det en naturlig udvikling med flere elever i klasserne, når man ser på det økonomiske rammer på skoleområdet.

- Når der bliver skåret to procent om året, så er det klart, at skolerne forsøger at finde nogle besparelser, og det sker blandt andet på klassestørrelserne, siger hun.

Hun mener, at eleverne er de helt store tabere, når klasserne bliver fyldt op.

- Vi ved, at det især går udover de elever, der har brug for en ekstra hånd. Samtidig ved vi også, at det rammer de elever, der har brug for ekstra udfordringer. Begge grupper af elever taber, siger hun.