Projektørlys fra byggeplads bør ikke plage naboer mere

Ifølge Roskilde Kommune bør naboer til byggeriet på Sortebrødre Plads være fri for forstyrrende projektørlys fremover.

Naboer til byggepladsen på Sortebrødre Plads har periodevis været plaget af forstyrrende projektørlys i løbet af de seneste måneder.

En oplevelse, nabo Jette Holzendorff beskrev sådan her til TV 2 Lorry:

- Min oplevelse er, at det er noget værre lort at bo ved siden af byggepladsen for at sige det på godt dansk.

Klagerne går på, at projektørerne flere gange har været tændt, selvom der ikke har været noget arbejde i gang på byggepladsen.

Blandt andet mellem jul og nytår, hvor lyset skulle have været tændt sporadisk, og senest i weekenden hvor projektørerne angiveligt har været tændt hele weekenden igennem.

Nu bør der være styr på det

Weekendens lys blev af kommunen forklaret med et indbrud på byggepladsen, hvor elskabet blev brudt op, men den slags bør ikke gentage sig fremover. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Ifølge avisen har kommunen bedt entreprenøren om at lave et aflåst område, så det ikke er muligt at rode ved lyset uden en specialnøgle, ligesom det tilknyttede vagtselskab er blevet bedt om at give entreprenøren besked straks der er nogen, der trænger ind på byggepladsen.

Efter weekendens indbrud blev entreprenøren først orienteret mandag morgen.

Efter disse tiltag mener Roskilde Kommunes bygningschef, Lauge Brandt, at der bør være styr på lyset fra byggepladsen.

- Det er et meget kompliceret sted at lave så stort et byggeri, men vi har nogle entreprenører, vi har meget stor tillid til. Hvordan man tænder og slukker lyset, har jeg også stor tillid til, at de kan finde ud af, siger han til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik