Foto: TV 2 Lorry

Tæppet er revet væk under Gribskovs borgmester

Med 30 procent af stemmerne talt op, står Venstres Kim Valentin til at rykke ud af borgmesterkontoret.

Ingen borgmester er lykkedes med at genvinde borgmesterposten og sidde mere end en periode i Gribskov Kommune siden kommunesammenlægningen i 2007. Skal man tro prognoserne, så kommer det heller ikke til at lykkes for Kim Valentin. 

Jeg vil mener, jeg vil være en realistisk borgmesterkandidat.

Anders Gerner Frost, Nytgribskov

Med en tredjedel af stemmerne talt op går hans parti Venstre hele 11,6 procentpoint tilbage. 

Ser man på, hvor mange mandater det borgerlige valgforbund står til at få samlet, så er tallet lige nu 11. Men med 23 medlemmer af byrådet er det ikke nok til at få flertal. 

Skal borgmesterkæden blive hængende om halsen på Kim Valentin, skal den fortsatte optælling give det borgerlige valgforbrund, der består af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, mindst 12 mandater. 

Læs også Disse tre sager afgør valget i Gribskov

 

Nytgribskov vil nappe posten

Nogle af de stemmer, Venstre ser ud til at miste, er muligvis sat på Nytgribskov, der står til at få et rigtig flot valg. 

- De sidste tal jeg hørte var 22 procent, og vi lå til 14 procent for fire år siden, så det ser rigtig godt ud, siger Anders Gerner Frost fra Nytgribskov til TV 2 Lorry.

Han påpeger, at mange af stemmerne stadig mangler at blive talt op, men fortsætter billedet som nu, vil han arbejde på at tage borgmesterposten. 

- Når man går så meget frem, som vi gør, så har man et godt mandat. Jeg vil mene, jeg vil være en realistisk borgmesterkandidat, men det skal jeg også finde nogle andre, der synes, og det skal jeg så bruge resten af natten på, siger Anders Gerner Frost. 

Læs også Så mange har stemt i din kommune: Her er højdespringerne