Professorer: Fjern politisk forskning

Siden 2007 har danske ministerier betalt forskere på landets universiteter for at udarbejde rapporter - ofte i forbindelse med lovforslag, skriver Information.

Men den salgs politisk
bestilte forskningsrapporter hører ikke hjemme på
universiteterne, mener Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab - en sammenslutning af fremtrædende forskere fra landets
universiteter. Formand for forskningspolitisk udvalg i
Videnskabernes Selskab og professor på Københavns Universitet,
Peter Harder, mener, at universiteterne med disse bestilte
rapporter er med til at blåstemple en bestemt politik:»Ofte er
der jo ingen tvivl om, hvilket svar den pågældende minister
gerne vil have af rapporten,« siger Peter Harder, som derfor
mener, at universiteterne fremover ikke bør lave rapporter, der
bestilles i forbindelse med udarbejdelsen af nye lovforslag. »I
de tilfælde mener vi, at universiteterne bør sige nej tak til
opgaven,« siger Peter Harder til Information. Tidligere lå disse
opgaver i de såkaldte sektorforskningsinstitutioner, som hørte
under ministerierne. Men efter universitetsfusionerne er
sektorforskningsinstitutionerne kommet ind på universiteterne,
og det er hele problemet, mener Peter Harder.»Det er to
forskellige kulturer, der her bliver samlet. Det er ikke noget
galt i at lave forskning, som er bestilt af politikere - og
altså fungere som en slags konsulentvirksomhed, der leverer
noget, som rekvirenten kan bruge. Men det er et problem, at det
foregår på universiteterne,« siger Peter Harder og tilføjer:
»Universiteterne skal levere usminket viden til offentligheden,
og så nytter det ikke, at forskerne har den form for afhængighed
af rekvirenten - som bl.a. viser sig i, at man forhandler frem
og tilbage med ministeriet om rapporternes endelige udformning,«
siger Peter Harder. I mindst to tilfælde er der allerede blevet
sået tvivl om rapporter, som er udarbejdet af de tidligere
sektorforskningsinstitutioner på danske universiteter. Begge
handler om miljøet, og begge er bestilt af fødevareminister Eva
Kjer Hansen. På grund af stigende kornpriser var der ønsker om
en ophævelse af braklægningsordningen, og Danmarks
Miljøundersøgelser, som nu hører under Aarhus Universitet,
lavede så en rapport, der - på basis af en optimistisk vurdering
af konsekvenserne - konkluderede, at man kunne lave
braklægningen kvælstofneutral ved at lave nogle kompenserende
foranstaltninger. Forskere har kritiseret denne konklusion, for
uanset hvordan man vender og drejer det, så vil ophævningen af
braklægningen resultere i større kvælstofudledning; det viste
sig også hurtigt, at konsekvenserne blev langt større end først
antaget. I en lignende sag konkluderede forskere fra Danmarks
Fiskeriundersøgelser, som nu har skiftet navn og hører under
DTU, at der ikke var miljømæssige problemer forbundet med at
fiske muslinger i Natura 2000-områder (en
EU-naturbeskyttelses-ordning, red.) i Limfjorden, hvilket også
overraskede mange eksperter. I begge tilfælde blev rapporterne
brugt til at legitimere en politisk beslutning - og det er her,
problemet opstår.»Politikere har altid benyttet sig af den slags
rapporter, og det er der ikke noget galt i - alternativet er, at
de slet ikke har ekspertbistand. Men det er meget uheldigt, at
universiteterne skal lægge navn til det,« siger Peter Harder til
Information. Den vurdering deler Jørgen Grønnegård Christensen,
som er professor i offentlig administration på Aarhus
Universitet.»Det nye er, at forskningen foregår på
universiteterne - og det er her, problemet opstår,« siger han.
Også Dansk Folkepartis Jesper Langballe langer ud efter den nye
struktur.»Forskning, der på den måde er finansieret og bestilt
af brugerne, er et fremmedelement i det klassisk frie
universitet,« siger han og tilføjer, at forskerne naturligvis er
nødt til at levere et resultat, der lever op til ministerens
forventninger, for ellers vil man ikke blive hyret næste gang:
»Dens brød man æder, dens vise man kvæder,« som Jesper Langballe
formulerer det over for Information. Et andet væsentligt problem
med den nye struktur er, at det bliver svært for kolleger at
kritisere hinandens arbejde, hvilket der er tradition for på
universiteterne:»Som en konsekvens af den nye styreform har man
nu et hierarki på universiteterne og en stor interesse i at
'brande' universitetet udadtil. Og det er klart, at det ikke er
populært, hvis en kollega fra Aarhus Universitet går ud
kritiserer en rapport, der er udarbejdet af kolleger fra Aarhus
Universitet,« siger Peter Harder. Prorektor på Aarhus
Universitet, Nina Smith, afviser dog, at ledelsen skulle have en
sådan holdning.»Vi har haft en debat om, hvordan vi håndterer,
at sektorforskning er en del af Aarhus Universitet. Og det er
ledelsens holdning, at kolleger fra andre fakulteter på
universitetet gerne må kritisere forskningen, hvis de har grund
til det. Også selv om Danmarks Miljøundersøgelser er en del af
universitetet,« siger hun.Det er dog ikke noget, der beroliger
Peter Harder synderligt.»Det er fint, at de har den holdning
udadtil. Men det er jo ikke nogen garanti for, at den konkrete
leder ikke bliver edderspændt rasende, når det sker,« siger han.
Nina Smith er desuden uenig i forslaget om, at universiteterne
ikke skulle kunne udføre rådgivningssager for ministerierne.
»Man kan argumentere for, at sektorforskningen aldrig skulle
have været en del af universiteterne. Men nu er fusionerne
lavet, og så giver det ingen mening at lave regler for, hvilke
ministerielle opgaver man må løse. Så vil ministerierne jo blive
tvunget til at gå andre steder hen eller selv opbygge en
parallel kapacitet inden for ministeriet for at få den
nødvendige rådgivning. Og det er slet ikke i samfundets
interesse,« siger Nina Smith til Information.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik