Foto: Sarah Christine Nørgaard - Scanpix

Professor: Kommune administrerer ret til førtidspension forkert

Kun 14 procent af borgere med afsluttet ressourceforløb tildeles førtidspension i København. Ifølge professor er det tal bekymrende lavt.

245 borgerere fra Københavns Kommune har afsluttet et ressourceforløb inden for det seneste år, men af dem har kun 14 procent.

Sammenligner man med landets næsstørste by, Århus, fik 30 procent af borgerne tildelt førtidspension efter færdiggjort ressourceforløb, og derfor er tallet for København bekymrende lavt set med borgernes briller, da kommunen måske er for strenge i sin praksis.

Selvfølgelig kan der være forskel på folk fra den ene by til den anden, men så stor er den altså ikke. Der er noget, der tyder på, at Københavns Kommune administrerer lovgivningen forkert.

Kirsten Ketscher, Professor, Center for Retlige studier, Københavns Universitet

- Selvfølgelig kan der være forskel på folk fra den ene by til den anden, men så stor er den altså ikke. Der er noget, der tyder på, at Københavns Kommune administrerer lovgivningen forkert, siger Kirsten Ketscher, som er professor i socialret på Center for Retlige studier på Københavns Universitet, til Avisen.dk.

Sammenligner man med andre byer fik 73,5 procent af Koldings borgere i samme situation tildelt førtidspension. Det viser tal fra jobindsats.dk, som Avisen.dk har sammenlignet med de meget lave tal fra Københavns Kommune.

Læs også "Ren chikane": Over 100 hackerangreb mod Københavns Kommune

- Der burde ikke være en så markant en forskel. Der er noget, der tyder på, at Københavns Kommune jager folk ud af ressourceforløb før tid, siger Kirsten Ketscher til Avisen.dk.

Jeg kan ikke svare for andre kommuner, men vi følger lovgivningen og vurderer løbende vores praksis efter Ankestyrelsens, samt kigger på hvad andre kommuner gør.

Bjarne Winge, Adm.direktør, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune

Når det kommer til, hvor mange, der har afsluttet et ressourceforløb og efterfølgende er tilbage på kontanthjælp en måned efter, er der også stor forskel på landets to største byer. I Århus er tallet 4 %, mens det i København ligger på hele 34,9 %.

Københavns Kommune afviser kritikken og understreger, at kommunen overholder loven på området.

- Det ligger i et ressourceforløb, at nogen bliver afklaret til kontanthjælp, da alle ikke er berettiget til førtidspension eller flexjob. Jeg kan ikke svare for andre kommuner, men vi følger lovgivningen og vurderer løbende vores praksis efter Ankestyrelsens, samt kigger på hvad andre kommuner gør, skriver Bjarne Winge, administrerende direktør for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, i en mail til Avisen.dk.

Læs også Københavns Kommune får revisor-kritik: Kontrollen halter

Kirsten Ketscher mener dog, at nogle af sagerne med borgere, der går fra ressourceforløb til kontakthjælp, kan være i strid med en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen på området, der siger, at kommunen ikke må sætte folk på kontanthjælp, hvis de stadig er syge.

I stedet skal de tilbydes et nyt ressourceforløb. 

Ressourceforløb blev indført i 2013. Det er et forløb for syge, der skal have afklaret, hvor meget de kan arbejde. Eller om de skal have førtidspension. Forløbet kan vare fra et til fem år.  

Så mange fik førtidspension i din kommune

  • Albertslund50,0%
  • Allerød21,4%
  • Ballerup20,0%
  • Brøndby30,0%
  • Fredensborg27,3%
  • Frederiksberg55,4%
  • Frederikssund33,3%
  • Furesø75,0%
  • Gentofte27,3%
  • Gladsaxe32,6%
  • Glostrup26,7%
  • Greve53,3%
  • Gribskov28,0%
  • Halsnæs58,6%
  • Helsingør52,0%
  • Herlev60,0%
  • Hillerød10,7%
  • Holbæk40,4%
  • Hvidovre33,3%
  • Høje-Tåstrup47,8%
  • Hørsholm0,0%
  • Ishøj50,0%
  • København14,0%
  • Køge41,7%
  • Lejre36,4%
  • Lyngby-Taarbæk25,0%
  • Roskilde64,7%
  • Rudersdal55,6%
  • Rødovre16,7%
  • Solrød17,7%
  • Stevns15,5%
  • Tårnby60,0%