Professor: Københavns Kommune er inhabil i metrosag

Det er uheldigt at sætte ejerne af et projekt til at træffe afgørelser om samme projekt, vurderer professor.

Det er meget uheldigt, at Københavns Kommune har åbnet en høringsrunde om aften- og natarbejdet på det københavnske metrobyggeri, når kommunen selv er part i byggeriet.

Det vurderer professor i miljøret fra Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.

- Det er et problem, at man giver mulighed for en klageadgang, hvor klageinstansen er en part, der har interesser i en bestemt afgørelse. Det har Københavns Kommune i den sag, siger Ellen Margrethe Basse til Ritzau.

Hun sammenligner det med sagen, hvor Transportministeriet i et notat fra 15. maj afviste, at der var behov for en ny miljøvurdering, der ville kunne have forsinket metrobyggeriet.

Metroselskabet har klaget til både Natur- og Miljøklagenævnet og Københavns Kommune over, at det har måttet stoppe aften- og natarbejdet ved flere stationer efter naboklager, der har haft opsættende virkning.

Kommunen, der har mange penge på spil i metrobyggeriet, ønsker nu at genindføre de udvidede arbejdstider og har derfor åbnet for en høringsrunde hos Metroselskabet, entreprenøren og naboerne.

Når høringsperioden er færdig den 12. september, vil kommunen tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Og det er ifølge Ellen Margrethe Basse meget problematisk.

- Det er lovgivningsmæssigt, at man har valgt en speciel konstruktion. Generelt er det jo en uskik at lave en lov, hvor man siger, at dem der skal have en tilladelse, selv skal træffe afgørelsen om, hvordan tilladelsen udformes.

- Forestil dig, at hr. Hansen og hr. Petersen selv skulle træffe afgørelse om, hvordan de måtte bygge, siger Ellen Margrethe Basse.

Kommunens beslutning skal endeligt godkendes af Natur- og Miljøklagenævnet.

Københavns Kommune ejer 50 procent af Metroselskabet.