Professionel gamer: "Har forsømt bryllupper og begravelser"

Astralis-gameren, Lukas Rossander, har ofret sig for sin sport. Snart har han mulighed for at vinde over en million på CS:GO.

E-sport skal være være udbredt i Danmark, derfor bliver der til november afholdt kæmpe Counter Strike turnering i Royal Arena i København, hvor blandt andet holdet Astralis skal deltage.

Allerede nu er holdet Astralis gået i gang med at træne i deres lokaler på Vesterbro.

quote Det har kostet mig meget personligt. Jeg har forsømt fødselsdagsfester, bryllupper, begravelser. you name it.

Lukas Rossander, gamer for Astralis

Præmiesummen er på 1,6 millioner kroner. 

Vi har været ude og snakke med en af Astralis' medlemmerne, Lukas Rossander, der træner hådt op til den store turnering i Royal Arena til november.

- Vores hold træner cirka seks til syv timer om dagen, og så plejer vi at spille omkring en til to timer udover det for os selv, så en otte til ni timer om dagen, vi spiller, siger han.

Astralis har ligget nummer to på verdensranglisten. 

Droppet begravelser

Men successen er ikke kommet gratis. Sidste år deltog Astralis i omkring 15 turneringer, og havde over 170 rejsedage. Og så er der nogle ting, man går glip af:

- Det har kostet mig meget personligt. Jeg har forsømt fødselsdagsfester, bryllupper, begravelser. you name it. Det sker jo, når man har så mange rejsedage, siger Lukas Rossander og tilføjer:

- Det er en del af gamet, siger han.

Men det er det værd, mener han. Han ønsker i hvert fald at fortsætte som professionel gamer, så længe hans reaktionstid er, som den er i dag. Han vil helst fortsætte, til han er 30. 

Skeptiske forældre

Inden han blev professionel, var hans forældre ikke tilfredse med al den tid foran computeren.

- Jeg kan huske, at de var spektiske i starten, da der ikke var penge indblandet. Jeg brugte lidt for meget tid foran computeren og var kun sammen med vennerne en til to gange om ugen, siger han.

- Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at de havde ret i nogle af de ting, de sagde, men da de fandt ud af, at jeg havde et talent, så var de mere accepterende, siger han.

Senest vandt Astralis 1,7 millioner ved en turnering i juli. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik