Produktion af kæmpefly stopper: Ingen betydning for os

Verdens største passagerfly Airbus A380 stopper produktionen i 2021. Men det vil ifølge Københavns Lufthavn ikke have nogen betydning for dem.

I en pressemeddelelse skriver flyproducenten Airbus, at de vil stoppe produktionen af verdens største passagerfly Airbus A380. Det skyldes, at flyselskabet Emirates har reduceret sin bestilling af flymodellen A380. Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos Københavns Lufthavn, der bruges af Emirates til ruten mellem Dubai og København med A380’eren.

- Det kommer ikke til at betyde noget, da flyet fortsat vil komme til at flyve, fortæller Lars Lemche, der er senior kommunikationsrådgiver hos Københavns Lufthavn.

Udvidelser ikke spildte

Flyet fløj første gang fra Københavns Lufthavn tilbage i december 2015. I forbindelse med at verdens største fly nu havde fast rute til og fra lufthavnen, blev der lavede i række udvidelser, som gjorde at Københavns Lufthavn kunne modtage A380’eren. Udvidelserne bestod blandt andet i at gøre landingsbanen bredere og at gaten i Finger C skulle have to broer, som kunne føre passagerne til flyets to dæk. Men ifølge Lars Lemche er udvidelserne ikke spildte.

- Udvidelserne er overhovedet ikke spildte. Gaten bliver stadig brugt til alle mulige andre store fly, forklarer han.

Verdens største passagerfly

Med sine 560 ton og en kapacitet på op mod 840 passagerer (I den mest pressede funktion) er flyet verdens største passagerfly. Flyet er 73 meter langt, over 24 meter højt og har et vingespænd på knap 80 meter, og på trods af sine tunge vægt har flyet en tophastighed på 945 km/t og kan flyve næsten 16.000 kilometer på én tur.

Hvornår verdens største passagerfly for sidste gang har fløjet fra Københavns Lufthavn, står hen i det uvisse.

- Det er kun flyselskabet, der kan svare på det, forklarer Lars Lemche

Lufthavnen er i gang med store udvidelser - indretningen af en standplads til A380´eren var bare en lille del af det. Se video om udvidelserne her.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

fiskeauktion

playFiskegrossist i vildrede efter mink-aflivning: Frygter at brænde inde med tonsvis fiskeaffald

Boligpriser

Stigende boligpriser er blevet førstegangskøberes mareridt - få boligøkonomens bedste råd her

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere