Problemer med vold på neurologisk afdeling når Christiansborg

SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen stiller spørgsmål til sundhedsministeren efter sag om vold og trusler på hospitalsafdeling

Som TV 2 Lorry på grund af en aktindsigt kunne fortælle onsdag, er vold og trusler hverdag for de ansatte på et neurologisk sengeafsnit på Herlev Hospital.

En rapport fra Arbejdstilsynet viser, at 52 procent af de ansatte på afdelingen inden for et år har været udsat for fysisk vold af patienter, mens 40 procent har været udsat for trusler.

En af dem, der så indslaget i TV, er SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen:

- Jeg tænkte først og fremmest, at det er en ualmindelig uholdbar situation. Ingen medarbejdere skal gå på arbejde og være udsat for vold på nogen som helst måde eller være bange for at gå på arbejde. Men jeg er samtidig bevidst om, at de patienter der er tale om ikke i udgangspunktet er voldelige, men syge, og derfor er det vigtigt at vi forholder os til netop det problem.

Derfor har SF's sundhedsordføreren nu spurgt sundhedsminister Ellen Trane Nørby, Venstre, om ministeren eller Arbejdstilsynet er bekendt med lignende problemer med arbejdsmiljøet på andre sygehuse i Region Hovedstaden eller i de andre regioner.

- Nu stiller jeg nogle spørgsmål i første omgang, og så venter jeg selvfølgelig på svaret. Min primære agenda er, om der er personale nok på afdelingerne, og om det er det samme personale der behandler patienterne, siger Kirsten Normann Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik