Private sponsorerer ældrebus

Brugerne af ældrecentret Solrød Aktivitetscenter får nu snart bedre mulighed for at komme rundt i landet, for Solrød Kommune og erhvervslivet i kommunen er gået sammen om at skaffe penge til en privat minibus, der skal stå til rådighed for de aktive brugere af centret om et par uger.

- Bussen til daghjemmet er et godt eksempel på et
positivt samarbejde mellem Solrød Kommunen og det lokale
erhvervsliv i Solrød«, siger borgmester Niels Hörup (V).
Daghjemmet i Solrød Aktivitetscenter har igennem flere år haft
en drøm om at kunne tilrettelægge ture ud i lokalområdet for
daghjems brugerne. -Bussen vil give mulighed for helt nye
aktivitetsformer i daghjemmet og dermed øge brugernes
livskvalitet. Med bussen vil daghjemmet kunne tilrettelægge
aktiviteter uden for institutionens rammer, specielt til glæde
for de brugere, som har en demens sygdom og de brugere, som
sidder i kørestol og derfor er begrænsede i deres
udfoldelsesmuligheder, siger leder af daghjemmet Kirsten Lund
Olsen. Under sloganet »Din reklame - vores glæde« indgik Solrød
Kommune for godt et halvt år siden et samarbejde med Nordisk
Institutions Media, i håb om at lokale erhvervsdrivende ville
sponsorere en bus til daghjemmet via reklamer på bussen. 124
breve med tilbud om at tegne en reklame på bussen blev sendt ud
til lokale erhvervs-drivende i Solrød, der efterfølgende blev
kontaktet af Nordisk Institutions Media for en eventuel aftale
om en reklame. 34 erhvervsdrivende indgik aftale om en reklame
på bussen. Men beløbet var ikke stort nok til at bussen kunne
blive udstyret med en lift. Derfor henvendte daghjemmet sig til
blandt andet til Lions Club Solrød, som sammen med Solrød
Kommune har lagt de sidste midler til at kunne udstyre bussen
med en lift.