Private fællesveje beholder kommunalt lys

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2012 besluttede byrådet i Roskilde at opkræve betaling for vejbelysningen på private fællesveje. Men nu er stemningen vendt.

Da det var tid til at sparke bolden i mål og inkassere de 500.000 kroner, som kommunen kunne spare, valgte politikerne i teknik- og miljøudvalget at omgøre beslutningen. Dermed er det fortsat kommunen, som kommer til at stå for at betale for belysningen på de private fællesveje.
Enigheden om at droppe at sende girokort ud til beboerne på de private fællesveje glæder Venstres udvalgsmedlem Peter Madsen.
- Det jeg har været mest indædt imod er, at man samtidig ikke vil afgive retten til at bestemme, om der så rent faktisk skal være vejbelysning på de veje, vi taler om. Skal borgene på de private fællesveje betale, må de da som minimum have mulighed for at bestemme, om det, de betaler til, også er en nødvendighed, siger Peter Madsen.

Hvor mange borgere, der kunne have forventet et girokort, er uvist, men Peter Madsen mener, at flere tusinde husstande skulle have været hørt, hvis forslaget var blevet gennemtrumfet.
- Det skal naturligvis i høring, og min påstand er, at vi ville påføre os selv massive administrationsomkostninger i den forbindelse, og så ville de 500.000, vi troede vi kunne spare, være forsvundet i administration, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik