Privat firma opgiver vedligeholdelse af Værebro Å

Egdedal Kommune overtager nu selv opgaven med at sikre fri vandgennemstrømning i Værebro Å

Det var åbenbart en langt større mundfuld, end de umiddelbart havde regnet med. I hvert fald så har det private firma WP Værktøj/Vandpleje kastet håndklædet i ringen og stukket halen mellem benene.

Firmaet bød på opgaven med at skære beplantningen af Værebro Å i Egedal Kommune ned for at forhindre oversvømmelser - men den opgave var åbenbart alt for stor en mundfuld - nu har WP Værktøj/Vandpleje pludselig bedt om at blive løst fra opgaven - og Egedal Kommune har selv overtaget arbejdet.

-Entreprenøren har nok fejlvurderet opgaven med at skære grøde i Værebro Å og har selv ønsket at udtræde af kontrakten med Egedal Kommune. For at sikre, at vi overholder vandløbsregulativet og får gennemført de næste to grødeskæringer som planlagt, har vi valgt at indsætte vores egen båd 'Å Marie', der også tidligere løste opgaven med sine påmonterede klippere, siger centerchef for Teknik- og Miljøudvalget, Ingela Karlsson ifølge kommunens hjemmeside.

Det får ifølge TV 2 Lorrys oplysninger ikke noget egentligt efterspil, at WP Værktøj/Vandpleje må give op. Virksomheden skal tage sig af den sidste del af sommerens rydning og nåede det meste tidligere på måneden. Herefter overtager Egedal Kommune selv opgaven. 

Når Egedals poltikere vender tilbage fra sommerferie skal de diskutere, hvordan arbejdet fremover skal udføres.

Det har ikke været muligt for TV 2 Lorry at få en kommentar på opsigelsen af kontrakten fra WP Værktøj/Vandpleje.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

MUSVÅGE

72-årig dømt for giftdrab på fredet rovfugl

Flue inficeret med ny opdaget svamp

Ukendte svampe opdaget i Nordsjælland og på Amager - æder levende fluer indefra

Eleverne i 1.b på Engelsborgskolen i Lyngby har været så dygtige til at udforske de små dyr i den nære natur, at de tirsdag vandt førstepræmien i den landsdækkende Mikroforskerkonkurrence 2020.

Skoleklasse fra Lyngby er landets bedste mikroforskere

Shelterplads udsat for hærværk

playFriske spor fra knallerter: Populære shelterpladser udsat for hærværk

Egedal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere