Prisfald på ejerbolig har bidt sig fast

Faldet i prisen på boliger skyldes både de hjemlige politikere og den internationale gældskrise, mener Nordea.

Prisen på et parcel- og rækkehus faldet med 3,7 procent fra andet til tredje kvartal 2011, mens prisen på en ejerlejlighed og et fritidshus faldt med 3,7 procent og 0,2 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
      - Boligmarkedet befinder sig dermed i den værste situation, siden finanskrisen eksploderede i 2008/2009, og ser vi bort herfra, skal vi helt tilbage i til 1993, før tilsvarende prisfald er registreret, skriver Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.
      Boligøkonomen mener, at de dystre tal for boligprisudviklingen i tredje kvartal nu er cementeret.
      - Forklaringen på dagens negative tal skal hentes både på den nationale og den internationale scene, mener Lise Nytoft Bergmann.
      Hun påpeger, at herhjemme satte folketingsvalget dagsordenen, hvor både blå og rød blok kom med udmeldinger om forskellige boligpakker, som skulle lette omkostningerne ved at handle bolig.
      - Det fik nogle boligkøbere til at holde igen for ikke at risikere at snyde sig selv for en hurtig gevinst, siger hun.
      Internationalt satte den fornyede gældskrise dagsordenen:
      - Ord som dramatiske forværringer i de offentlige budgetter, kæmpemæssige besparelser, skattereformer og langtrækkende konsekvenser blev hverdagslæsning, skriver Nordeas boligøkonom og fortsætter:
      - Tilsammen forårsagede den nye og mere usikre dagsorden, at handler blev udskudt, og priser blev sænket. Boligkøberne holdt simpelthen igen af frygt for at indgå en 30-årig økonomisk forpligtelse på et tidspunkt, hvor fremtiden så betænkelig ud.
      Dagens negative tal slås kun af finanskrisen og lavkonjunkturen omkring 1993.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik