Prisbelønnet Nørreport-projekt ramt af hærværk

Nørreport Station fik i januar Lysprisen 2016 - nu er en del af belysningsanlægget ødelagt

- Belysningen er helstøbt og ikonisk i al sin enkelhed. Nørreport er et meget vigtigt trafikknudepunkt, og det er derfor ekstremt vigtigt, at belysningen er i top, og det er den hér.

quote Nørreport er et meget vigtigt trafikknudepunkt, og det er derfor ekstremt vigtigt, at belysningen er i top, og det er den hér

Anne Bay, juryformand i Dansk Center for Lys

Sådan lød det i sidste måned fra juryformand Anne Bay, Dansk Center for Lys, da Nørreport Station blev kåret som vinder af Lysprisen 2016. Nu er en del af stationen ramt af hærværk.

Nørreport station er underjordisk og en del af pladsen over stationen er præget af ventilationsskakter, der  oplyses indefra og sender inddirekte lys ud over stationspladserne.

Skakterne ender i søjler, der er beklædt med glas og har bænke rundt om, som man kan sidde på.

Hærværk og grafitti har ødelagt lyset

Men nu er en del af glaspartierne smadret, og andre af søjlerne er smurt ind i graffiti.

- Man kan da ikke lade være med at ægre sig - men det er nok uundgåeligt i det offentlige rum.

Sådan lyder det fra arkitekt og projekteringsleder Marianne Jørgensen fra Gottlieb Paludan Arcitechts, der stod for projektet.

quote Man kan da ikke lade være med at ægre sig - men det er nok uundgåeligt i det offentlige rum

Marianne Jørgensen, Gottlieb Paludan Arcitechts

Hun tilføjer, at arkitekter altid har fokus på risikoen for hærværk, når de designer byggerier til offentlige rum.

Derfor er glassøjlerne forsynet med sikkerhedsglas - det er varmeforstærket og udstyret med sikkerhedsfolie på indersiden, så folk ikke kommer til skade, hvis det ødelægges.

Og samtidig er overfladerne på Nørreport-projektet behandlet med anti-grafittibelægning, så de er nemmere at rense, når graffiti-malere har været på spil. Og den oprensing er der altså nu brug for, hvor flere søjler er ramt.

Der er flere myndigheder, der har ansvaret for Nørreport-området.

Både DSB, Banedanmark og Københavns Kommune er myndigheder i området, og når det gælder de belyste søjler - så er det Københavns Kommune, der har ansvaret for ydersiden af dem, mens Banedanmark har ansvaret for den ventilationsteknologi, der er indeni.

Københavns Kommune har i dag ikke haft mulighed for at levere en opgørelse over omfanget af hærværk mod Nørreport Station. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik