Prinsens børnehave kan være forurenet

Prins Christian og prinsesse Isabella leger muligvis i forurenet jord, når de er i børnehave. Jorden skal undersøges for rester af sprøjtemidler. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Når kronprinsparrets børn får jord under neglene i Dronning Louises Børnehus i Fredensborg, kan der være rester af pesticider i jorden.Børnehaven er nemlig bygget på gammel plantagejord, og selv om der ikke er nogen konkret mistanke, bliver der nu taget en prøve af jorden ifølge avisen.- Under normale omstændigheder vil Region Hovedstaden ikke undersøge jord, hvor der har været plantagevirksomhed. Men fordi det drejer sig om et område, hvor der er daginstitutioner, går sikkerhed forud for alt andet, lyder det fra Thomas Lykke Pedersen (S), der er formand for Børneudvalget i Fredensborg Kommune.Prøverne skal tages i juni og svaret ligger klar i september. Hvis der mod forventning viser sig at være forurenet jord, skal Region Hovedstaden stå for oprensningen af jorden.Jorden under institutionen Endruphuset, der ligger på samme vej i Fredensborg, skal også undersøges. Det sker som led i en landsdækkende undersøgelse af jorden i institutioner, hvor jorden kan være lettere forurenet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik