Prins Henriks aske skal spredes i havet og slotshave

Prins Henrik vil kremeres og han aske skal spredes i de danske farvande og lægges i Fredensborg Slotshave.

Prinsens ønske er, at halvdelen af asken spredes i de danske farvande, den anden halvdel skal sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave.

Prins Henrik bisættes tirsdag den 20. februar klokken 11 ved Christiansborg Slotskirke. 

Det bliver en mindre ceremoni efter prinsens eget ønske, oplyser kongehuset ved en pressebriefing.

Ceremonien får deltagelse af den nærmeste familie. 

Dermed bliver der ikke tale om det, man normalt forstår ved en statsbegravelse.

Det er en stort anlagt begravelse, der gives til statsoverhoveder og politikere. Til en statsbegravelse deltager normalt repræsentanter for samfundets top fra ind- og udland.

Det bliver kongelig konfessionarius og tidligere biskop Erik Norman Svendsen, der kommer til at stå for bisættelsen af prins Henrik.

Det bliver forinden muligt for offentligheden at tage afsked med prinsen, der sov ind tirsdag aften.

Kisten kommer nemlig til at ligge på såkaldt castrum doloris i tre dage. Det er latin og betyder "smertens leje".

Dermed vil man kunne se den lukkede kiste med prinsen en sidste gang i Christiansborg Slotskirke fra lørdag og frem til bisættelsen.

Prinsen skal kremeres.

Prins Henrik følger tradition for castrum doloris

  • Castrum doloris betyder på latin sørgeforhøjning - smertens leje.
  • Det er en kongelig skik at stille en lukket ligkiste offentligt til skue på en forhøjning i nogle dage inden begravelsen, flankeret af en æresvagt.
  • Skikken bruges normalt kun for statsoverhoveder. I Danmark er det de kongelige, mens det i andre lande uden monarki typisk er præsidenter.
  • Castrum doloris er i modsætning til lit de parade, hvor liget ligger frit til beskuelse, når offentligheden defilerer forbi for at vise deres respekt.
  • I det danske kongehus har der siden 1746 været skik for, at kisten står på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke nogle dage før bisættelsen i Roskilde Domkirke.
  • Senest lå Frederik IX i 1972 og dronning Ingrid i 2000 på castrum doloris.
Kilde: Gyldendals Den Store Danske.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik