Pressede folkeskoler: "Det er en rigtig dum situation, vi er havnet i"

Folkeskolerne har været pressede i Allerød Kommune. Ifølge Socialdemokratiet skyldes problemet, at politikerne ikke anerkendte udfordringerne fra start.

I Allerød Kommune har der været ballade på skoleområdet over længere tid, hvor flere skoler har været truet af lukning. 

Ifølge den socialdemokratiske Miki Dam Larsen har det skabt store forvirringer blandt børn, forældre og lærere.

Han mener, at der stadig er udfordringer, fordi politikerne i sin tid ikke ville erkende, at der var et problem.

- Lige pludselig bankede forandringerne på døren, og da de kom, var man ikke klar til at træffe en beslutning. Og det ærger mig noget så grusomt, siger Miki Dam Larsen, som er spidskandidat for Socialdemokratiet i Allerød.

Det kræver et flertal at lukke en skole 

I Allerød Kommune var der blandt andet tale om, at Engholmskolen skulle lukkes, men efter at flere forældre demonstrerede, blev lukningen aflyst. 

Den konservative borgmester Jørgen Johansen mener dog ikke, at han er alene om ansvaret:  

- Man kunne sige til de herre, at et eller andet sted så kunne de selv have været med til at træffe en beslutning. Der var ikke flertal for at lukke skolen, og det skal der være, hvis man vil lukke en skole.

Han pointerer også, at en lukning af en skole ikke altid er løsningen på udfordringerne. 

Skole-forvirring kan skræmme tilflyttere

Ifølge Nikolaj Bührmann har politikernes uenigheder ikke kun konsekvenser for de nuværende Allerød-borgere, men også for de fremtidige borgere, der overvejer at flytte til kommunen. 

- Når en familie flytter til Allerød i dag, så ved de faktisk ikke, hvad der er deres nærmeste skole.

- Det er et kæmpe bosætningsproblem for os i Allerød, og jeg tror faktisk, at der er boligområder i fremtiden, som ikke vil have børnefamilier, siger Nikolaj Bührmann, som er spidskandidat for SF i Allerød. 

- Det er en rigtig dum situation, vi er havnet i. Men vi har haft et byrråd, der ikke har været beslutningsdygtige, siger Henrik kragelund Jansson fra Radikale Venstre. 

Du kan se hele debatten om skoleområdet i Allerød med Jørgen Johansen, Micki Dam Larsen, Henrik Kragelund Jansson, Nikolaj Bührmann og Karsten Längerich øverst i artiklen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik