Der var store problemer med toiletkøerne ved Volbeats koncert i Parken Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Pressechef efter toiletkritik: Ingen problemer ved landskamp

På trods af stor kritik efter Volbeatkoncert i Parken vil der ikke være nogle problemer ved aftens landskamp, oplyser Parkens pressechef.

Efter Volbeatkoncerten i sidste weekend har Parken oplevet stor kritik af toiletternes placering.

Det skriver Ekstra Bladet. 

Flere gæster har brokket sig over at skulle bruge alt for lang tid på at komme på toilet, mens andre helt opgav det.

Læs også Volbeat skriver historie i aften: Spiller for 48.000 i Parken

Problemet opstår, hvis man har billet til ståplads på plænen. Skal man her bruge et toilet befinder det nærmeste sig i den modsatte ende af scenen.

Jeg skulle hele vejen ned igennem plænen. Der er 20.000, så jeg gav op på halvvejen

Christina Laumann Skovsted

- Jeg skulle hele vejen ned igennem plænen. Der er 20.000, så jeg gav op på halvvejen. Det ville nok have taget en halv time, siger 46-årige Christina Laumann Skovsted til Ekstra Bladet.

Parken: Ikke et problem vi genkender

Det skulle dog ikke blive noget problem til landskampen mellem Danmark og Polen senere i dag, der netop spilles i Parken.

Det oplyser pressechef hos Parken Sport & Entertainment, Jes Mortensen.

Det er ikke et problem. Vi oplever ikke klager over det

Jes Mortensen, pressechef, Parken Sport & Entertainment

- Det er ikke et problem. Vi oplever ikke klager over det, skriver pressechefen til TV 2 Lorry.

Til koncerter kan der være plads til ca. 50.000 tilskuere, afhængig af kunstners setup, mens der til en fodboldkamp er plads til 38.065 tilskuere. 

Læs også Politiet bruger 'ekstreme ressourcer' på pokalfinale i Parken

Om der er en sammenhæng mellem det lavere antal af mennesker ved fodboldkampe og det lettede toiletpres, melder pressechefen ikke noget om.