Rystede mødre efter overgrebssag i børnehave: Forfærdeligt!

En 14-årig praktikant i Høje-Taastrup Kommune er mistænkt for at stå bag mindst fem seksuelle overgreb på børnehavebørn.

En praktikant under den kriminelle lavalder, der har været tilknyttet en institution i Høje-Taastrup, er nu mistænkt for at stå bag overgreb mod fem børnehavebørn. 

Overgrebene skal være sket i selve institutionen.

Fredag den 26. januar blev alle forældre indkaldt til et hastemøde af Høje-Taastrup Kommune. 

Her blev forældrene orienteret om, at en af institutionens ansatte har forgrebet sig på mindst fem børn i den periode, han har været i institutionen, fortæller en forælder til TV 2 Lorry. Forældrene føler sig i det hele taget dårligt informeret om sagen. 

- Vi er dybt rystede. Det er en forfærdelig situation at stå i som forældre, siger Shirin Hassen, der også har et barn i børnehaven til TV 2 Lorry. 

 
 
Foto: Scanpix

-  Vi får intet at vide, de forsøger at feje det hele ind under gulvtæppet, siger en anonym forælder til TV 2 Lorry.

- Ingen ved, om det kun er de fem børn, mange tror, at det drejer sig om flere børn, lyder det. 

Københavns Vestegns Politi bekræfter at de har modtaget en anmeldelse fra Høje-Taastrup Kommune, som de er ved at se nærmere på. Politiet har ikke oplyst, om drengen er sigtet i sagen. 

 
 
Foto: Screendump fra brev

- Vi kan også bekræfte, at vi deltog i et møde fredag med forældre på rådhuset. Mødet blev holdt på Høje-Taastrup kommunes initiativ – vi henviser derfor til Høje-Taastrup kommune, lyder det i en mail fra Københavns Vestegns Politi.

Den mindreårige var i et praktikforløb for skoletrætte unge og skulle have været i institutionen i et halvt år.

- Det er en helt kedelig sag, det er nok den værste sag man kan have som borgmester, siger borgmester Michael Ziegler, kons, til TV 2 Lorry. 

Institutionen er blevet tilført ekstra personale, og forældrene har fået et tilbud om psykologhjælp. Hør herunder, hvad Høje-Taastrups borgmester siger om sagen.

 

 

 

Vi har mere om sagen i vores udsendelse kl. 19:30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik