I en usædvanligt skarp kronik i Kristeligt Dagblad i dag
betegner grundtvigianernes formand og næstformand det kommende
forbud som dødsensfarligt, et knæfald for islam og et brud med
1000 års danske frihedstraditioner.
- Det kan ikke siges stærkt
nok til politikerne i dette land: Hold jer fra at lovgive på
områder, hvor vi er langt bedre tjent med at være frit stillede
alle sammen, advarer de to ledende grundtvigianere Torsten
Johannessen og Helge Baden Nielsen.
De mener, at et forbud mod
religiøse symboler kan ramme alle troende i Danmark.- Det
begynder med dommerne. Men begynder man først at sætte grænser
her, får det ingen ende, advarer de og får støtte fra flere
sider i folkekirken.
Sognepræst i Mariager Knud Erik Lægsgaard,
der tidligere har været med til at samle 300 præster til protest
mod regeringens asylpolitik, mener ligefrem, at
tørklædeforbuddet kalder på et nyt kirkeligt oprør. - Religiøs
undertrykkelse kan da diskuteres.
Men et forbud mod religiøse
symboler - det er helt vanvittigt. Det vil skabe oprør også fra
kirkeligt hold, siger han. Også sognepræst Lars Tjalve, der stod
i spidsen for en anden stor gruppe af præster under
Grosbøll-sagen, er nu bekymret.
- Der er ingen grund til at lave
lovgivning, før der foreligger et problem. Hvis vi går alt for
langt med forbud, så risikerer vi bare at ramme os selv, siger
han og henviser til 1930'ernes forbud mod uniformer, som betød,
at spejderne heller ikke måtte gå med deres skjorter.
Tilsvarende advarsler kommer fra Indre Mission, hvor formanden,
sognepræst Anders Dalgaard, for nylig i en nøje planlagt tale
ved bevægelsens årsmøde advarede om, at tørklædeforbuddet
indskrænker religionsfriheden, også for kristne:- Jeg kan ikke
forstå, at en liberal regering taler om et forbud, for det
liberale giver netop frihed på det politiske plan til at ytre
sig, men det giver også frihed på det religiøse område,
ræsonnerer Anders Dalgaard.
Selv blandt medlemmerne af
Islamkritisk Netværk, som normalt støtter en stram
udlændingepolitik, overvejes holdningen til forbuddet mod
religiøse symboler i retssale kraftigt. - Jeg synes, det er
forfærdeligt, hvis kristne dommere ikke må bære et kors. Efter
min mening kunne der også godt hænge et kors i retssalen.
Det
udtrykker barmhjertighed og viser, at vi mennesker ikke afsiger
den endelige dom, siger kastelsprovst Ole Brehm Jensen, som vil
foretrække en lov direkte mod tørklæder frem for en, der
udelukker alle religiøse symboler.
- Både jøder og kristne har
for århundreder siden fundet ud af, at deres love kun er til
indvortes brug. Men dertil er muslimer ikke nået. Islam er
fortsat en lovreligion med ambitioner om at indrette samfundet
efter sharia-loven. Derfor er det tørklædet og dets signal om at
sætte islam højest, der alene er problemet i retssalene, siger
han.
