Præst vil have bederum i storcentre

Københavnsk biskopkandidat vil have kirken ind i den travle hverdag for at give et pusterum. Han foreslår kapeller i indkøbscentre. Det skriver Urban.

Midt i indkøbsstress og huskelister skal det være muligt at
tage et pusterum i selskab med Gud. Den københavnske præst Kaj
Bollmann siger til Urban, at kapeller eller bederum i danske
indkøbscentre er en god ide. »Det er en stor succes i Finland.
Som det er nu, kan man dårligt sætte sig ned i et indkøbscenter
uden at skulle købe noget. Jeg tror, det ville være godt, hvis
folk kunne lukke af for indkøbsvirkeligheden og pleje behovet
for ro og eftertanke midt i en travl eftermiddag,« siger Kaj
Bollmann, som er den ene af to kandidater til posten som ny
biskop i København. Folkekirkens medlemstal er nemlig på vej
ned, og her mener Bollmann, at der skal nytænkning til for at
vende udviklingen. »Kirken skal derhen, hvor folk er. Vi skal
ikke forvente, at de kommer til os. Hvis det hele forbliver, som
det hele tiden har været, så visner kirken. Det kan vi jo se på
udviklingen,« siger Kaj Bollmann.Indkøbscentre imodDer er dog
ikke opbakning til idéen fra to af Danmarks største
indkøbscentre, Rødovre Centrum og Lyngby Storcenter.»Umiddelbart
synes vi ikke om tanken. Vi ønsker at fremstå fuldstændig
upolitiske og uden tilknytning til religion. Alle kunder er lige
gode for os. Uanset hvilken religion de tilhører,« siger Alex
Larsen, som er direktør for centerforeningen i Rødovre
Centrum.Direktør i Lyngby Storcenter, Torben Schwabe, er enig.
»Jeg har svært ved at se det i et center som vores. Jeg mener,
man skal være meget opmærksom på at holde detailhandel og
religion adskilt. Vi er apolitiske og vi blander os ikke i folks
fritid,« siger han.SpaghettigudstjenesterKaj Bollmann nævner
flere anderledes tiltag, kirker andre steder har gjort for at
tiltrække folk. Blandt andet 'spaghettigudstjenester,' hvor især
børnefamilier kommer forbi med børn efter arbejde til en kort
gudstjeneste og et simpelt måltid mad. Et eksempel er også
rockgudstjenester som Brorsons Kirke på Nørrebro i lang tid har
praktiseret. Her bliver gudstjeneste blandet med en
rockkoncert.Den anden kandidat som biskop i København, Peter
Skov-Jakobsen, er ikke imod nytænkning inden for kirken, men han
er imod Kaj Bollmanns forslag.»Fornyelser er altid godt. For
eksempel at bøsser og lesbiske kan blive gift. Men jeg synes,
det er en meget dårlig ide med kapeller i indkøbscentre. Jeg
tror ikke, danskerne ville synes om at blive forstyrret af
kapeller. Danskerne kender deres kirker og vil komme til dem,
hvis de behøver det,« vurderer han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik