Præst: Forarget over, at systemet sættes før mennesket

Tirsdag middag var Per Vibskov, der er sognepræst i Roskilde Domkirke, gæst i programmet Kont@kt på TV2/ Lorry. Her bekendtgjorde han, at han har tænkt sig at tage kontakt til Roskildes borgmester - efter at have set et indslag på TV2/ Lorry.

Under overskriften "Ugens Moralprædiken" har sognepræst Per Vibskov de sidste mange tirsdag gæstet programmet for at give sit syn på udviklinger og tendenser i samfundet, han synes, kalder på en moralprædiken.

I dag handlede det om et indslag, der sidste uge blev bragt i en nyhedsudsendelse på TV2/ Lorry. Her stod de to udviklingshæmmede Søren Hansen og Julie Borum Løbner-Olesen frem og fortalte, at de, stik imod deres eget ønske, ikke kan få lov til at bo og leve sammen - blot fordi, de bor i hver sin kommune. Det fik i dag Per Vibskov op i det røde felt.

"Jeg blev forarget. Jeg tænkte - det her, det kan ikke passe. Det kan ikke passe, at man sætter systemet før mennesket, for det er sådan, jeg oplever det. Der må sidde nogle skrankepaver, som føler en trang til at regulere andre menneskers liv."

Søren Hansen og Julie Borum Løbner-Olesen bor i hhv. Roskilde og Lejre Kommune, og da Per Vibskov, der til dagligt selv bor og arbejder i Roskilde, har nu tænkt sig at tage fat i byens borgmester.

"Nu kender jeg jo den ene borgmester - det er min egen borgmester i Roskilde, nemlig Joy Mogensen, og vil tage kontakt til hende og prøve at spørge, om hun ikke kan hjælpe på vej her, for der må sidde nogle, der har fået reglerne galt i halsen," siger Per Vibskov, der vil aflevere følgende besked til borgmesteren:

"Prøv lige at gå ind og kig på det her indslag, som TV2/Lorry har bragt om de her to turtelduer. De skal da have hinanden."

Du kan se indslaget med Søren og Julie her:

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/9/18?video_id=95261


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik