En helt ny produktionsmodel i kriseramte PostNord Danmark lave om på. Det kommer til at koste 1000 stillinger i Danmark i år, siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør for PostNord Danmark. Foto: Scanpix

PostNord i krise: Nu bliver 1000 ansatte fyret

Omstrukturering af PostNord Danmark betyder 1000 færre ansatte i år. Nedskæringer fortsætter de kommende år.

Blandt andet i Egedal må borgerne ofte gå tomhændet tilbage fra postkassen. Klagerne har det seneste år været massive. 

PostNord har lovet, at forbedringerne skulle være på vej, men i dag fortæller man, at krisen kradser, og virksomheden er nødt til at fyre 1000 medarbejdere.

- Vi bliver mere end 1000 færre ansatte, når 2017 er gået. Det bliver en kombination af færre ledere og ansatte i administration og operation. Samtidig laver vi om på produktionsmodellen, siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør for PostNord Danmark.

Læs også Aldrig har PostNord håndteret flere pakker end i dag

Når danskere modtager en pakke og et brev på samme dag, vil der typisk komme to postmedarbejdere forbi. En med pakken og en med brevet. Men det skal en helt ny produktionsmodel i kriseramte PostNord Danmark lave om på. 

- Det kommer til at betyde, at hvor man før kunne få besøg af to postmedarbejdere på en dag - en, der deler pakker ud, og en, der deler breve ud, så vil det fremover kun være en medarbejder.

Omlægningen kommer til at tage nogle år at gennemføre. 

 Peter Kjær Jensen, administrerende direktør for PostNord Danmark

Det kommer til at koste 1000 stillinger i Danmark i år, siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør for PostNord Danmark.

Posten i Danmark har de seneste 10 år i snit skåret omkring 1000 stillinger om året. Alene sidste år blev der 2300 færre ansatte. Der er simpelthen brug for færre hænder, når der skal deles færre breve ud, lyder en del af forklaringen.

Læs også Postkrise i Nordsjælland: Et brev var 11 dage om at nå frem

 Siden 2000 er brevmængden i Danmark faldet 90 procent. Det gør omlægningen af posten nødvendig, lyder det.

- Omlægningen kommer til at tage nogle år at gennemføre. Man skal nok forvente, at der bliver 1000 ansatte færre og endda lidt mere end det de kommende år også, siger den danske landechef.

Han er i løbende dialog med fagforeningerne og medarbejderne, for hvem fyringsrunder altså har været et vilkår igennem flere år.

- Vi tilbyder tidlig pension og forsøger på alle mulige måder at gøre det bedst muligt for alle. Det er ikke en kæmpe revolution de næste tre måneder. For udviklingen er allerede startet, siger Peter Kjær Jensen.

Ifølge regnskabet for 2016 fra PostNord vil omstillingen af det danske postvæsen medføre store omstillingsomkostninger og tab undervejs.

- Omkostningerne skyldes primært de særlige aftaler, der blev indgået med medarbejderne, da det danske postvæsen blev omdannet til et selskab, lyder det i regnskabet.

Regnskabet viser et driftsunderskud på lige over en milliard svenske kroner. Især nedskrivninger i den danske del af forretningen trækker ned.

02:27

Kaos i postomdelingen i blandt andet Hørsholm-området betyder, at postkunder misser sygehusaftaler.

Luk video