Postarbejdere undgår fyringer

Der var lagt op til massefyringer, da det blev besluttet, at postterminalen i København skulle lukke - det er nu afværget

- Stemningen har været meget presset siden sidste efterår. Så folk er selvfølgelig lettede over, at de ikke skal fyres i denne omgang.

Sådan lyder det i fagbladet 3F fra den tidligere fællestillidsmand på Københans Postcenter, Karina Sørensen. Hendes lettelse gælder kollegerne, der har undgået et stort antal fyringer.

Sidste år bekendtgjorde Post Danmark, at postterminalen ved Københavns Hovedbanegård skulle lukke og flyttes til Taastrup. I den forbindelse skulle antallet af årsværk reduceres fra 535 til 400. Men mange af de ansatte er gået på pension, andre på efterløn - og så har et stort antal fundet arbejde i for eksempel Novo Nordisk, DSB og en række vognmandsfirmaer. En del af hjælpen til omplacering kommer, fordi Københavns Postcenter er tilsluttet Industriens Kompetanceudviklingsfond - den er stiftet af CO-Industri og DI - og er netop sat i verden for at give kompetanceudvikling til industriens medarbejdere.

De resterende medarbejdere er her i juli rykket til den nye postterminal i Taastrup. Og selv om der er undgået masseafskedigelser i forbindelse med flytningen, så er fremtiden ikke helt sikker.

- Hos os er det et grundvilkår, at der kommer færre breve. Og det bliver nok endnu mere markant med den nye postlov (hvor det tager fem dage for et brev at nå frem, red.) Så vi kan ikke sige noget om mængdefaldet og derfor heller ikke noget om, hvor mange ansatte vi skal være fremover, siger Karina Sørensen, der nu er fællestillidsmand på den nye Terminal Taastrup  til fagbladet 3F.

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik