Populær møbelkæde vender tilbage til København efter 20 år

Møbelkæde vender efter cirka tyve år tilbage til København. Det fejres med en særlig happening nu på lørdag.

Den Coop-ejede møbelkæde FDB Møbler slår inden længe dørene op for en helt ny butik i København.

Det oplyser Coop i en pressemeddelelse

Butikken kommer til at ligge i Trommesalen 5 nær Københavns Hovedbanegård og bliver kædens femte butik i landet.

- Vi glæder os til at komme tilbage til København. Vi har fået mange opfordringer til det, siden vi for cirka 20 år siden lukkede butikken på Nørrebros Runddel, siger Ole Kiel, der er direktør ved FDB Møbler, i pressemeddelelsen.

Happening på Dronning Louises Bro

FDB Møbler har gennem tiden solgt møbler, der har været tegnet af kendte møbeldesignere såsom Børge Mogensen, Mogens koch, Jørgen Bækmark og Poul M. Volther.

Kæden kan i år fejre 75 års jubilæum, og det vil blive markeret med en særlig happening op til åbningen af den nye butik i København.  

Happeningen finder sted nu på lørdag den 21. oktober fra klokken 10-18 på Dronning Louises Bro.

Stole doneres til socialt udsatte

Her vil der blive stillet 100 FDB-stole op, som forbipasserende kan stoppe op og sætte sig i, mens de får serveret en gratis kop kaffe.

Når dagen er slut vil de 100 FDB-stole efterfølgende blive doneret til Kofoed Skole, som er samlingspunkt for socialt udsatte. 

Åbningsdatoen for den nye butik ved Københavns Hovedbanegård er fastsat til den 27. oktober. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik